Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: P. Duus

År: 1840

Serie: Fjortende stykke

Forlag: J. D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 298

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 328 Forrige Næste
31 borligt sodt, saa gjores den Slutning: Toradet Byg duer ikke til Malt. Det gaaer da Bonden her, som saa oste, nt han uddrager et Resultat af urigtige Præmisser. Tog han til sit Malt reent og ublandet toradet Byg og lod det have den tilbørlige Tid til at spire, saa vilde bails Erfaring snart give ham en modsat Overbevisning. 12. Dyrkes mindre almindelige Sccdartcr, Foder- eller Handelsplanter? XUleb Hensyn til Vintersæden dyrkes mi ikke alene paa Hovedgaarde og mindre Avlsgaarde, men selv paa Bøndernes Lodder almindelig den gule engelske Hvede. Ligeledes seer man nu sjelden den danske brune Rug paa Bondens Mark. For flere Aar siden lagde man meget Vind paa at dyrke St. Hans-Rug, men den er nu for det meste fortroengt af den hvide Provslierug, der er vægtigere og giver- flere Fold end de andre Rugarter. Ligeledes bliver det toradede Byg nu næsteu udelukkende dyrket af alle Landmænd udenfor Bondestanden. Kun af Bouden dyrkes endnu meest sexradet Byg, af de nylig an- førte Grunde. Vinterbyg (Hordeum hybermim) vides ikke at være dyrket i dette Amt. Af Havrens forskjellige Arter saaes for det meste den alminde- lige hvide Havre (Avena sativa alba). Dog have ogsaa nogle Landmænd udenfor Boildestaudett begyndt at dyrke ungersk Havre (Avena heteromalla), da den giver flere Fold end den forannævnte Art og giver et meget hvidt Meel. Nafn har i sin Danmarks og Holsteens Flora gjort Oeconomerne opmærksomme paa, at dentte Art taaler Kulde og Nattefrost, hvorfor den kan saaes meget tidlig. Enkelte Forsog, dog kun i det Smaae, er ogsaa gjort af nogle Lantmiænd med at saae nogen Havre (Avena nuda), der udmærker sig ved Frugtbarhed og giver ypperlige Gryn, og skal især af denne