Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: P. Duus

År: 1840

Serie: Fjortende stykke

Forlag: J. D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 298

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 328 Forrige Næste
32 Grund, efter hvad Rafn i sin Flora beretter cm denne Havre, meget roses af Engellænderne, der ogsaa anvende den til Malt. Dog skal den være vanskelig at faae udtorsten. Fortiden disse Arter saaes endnu ofte af Bonden den sorte Havre (Avena saliva nigra), fordi den kan taale Kulde og derfor saaes tidlig. Da Soroe Amt for største Deel har lerede Jorder, saa dyrkes Boghvede kun enkelte Steder og egentlig aldrig i det Store. Derimod udbreder Dyrk- ningen af 8Erter og Vikler sig stedse mere i hele timtet. Af Ærter dyrkes meest de gule?Erter, graae Wrter sjeldnere. Elsted Herred dyrkes et eger Slags store gule LErter, formodentlig de saakaldte Danziger ZErter. Ligeledes tiltager Kartoffelavl hvert ?lar mere, ogsaa pan Bonder- gaarde. Bonden kjender tilfulde Kartoffelavlens gavnlige Indflydelse, saavel paa den esterfolgende Scedarts Afgrøde, fom paa en federe Gjodnings Tilvejebringelse. De anvende især Kartoflerne til at fede Qvæg til Salg; men paa en mindre hensigtsmæssig Maade, idet de give Overget raa Kartofler, hvoraf 20 til 21 Tdr. udfordres til at fede eet Moved. Kogtes derimod Kartoflerne og med hver Tonde Kartofler 2 Skpr. Byg, saa vilde Fedningen blive mindre kostbar, tilendebragt i kortere Tid og Kjodet faae mere Fasthed. Af Foderurter lægges i Almindelighed meest Bind paa Rod- klover. Dog saaer Bonden som oftest Froet for tyndt, hvorved Kløvermarken bliver grcesbespcendt. Ligeledes hosier han den for sildig, ikke gjerne forend alle Hoveder staae i fulb Blomster og hvorved Stilken bliver grov og mindre kjær for Kreaturerne, især naar, som er Skik hos Mange, de flaaede Klover stroes og ikke sættes i Stak forend Stilken har ganske tabt den gronne Farve. Denne Skik forer ogsaa den Ulempe med sig, at naar en stærk Hede indtræffer, falder de fleste Hoveder af paa Marken og kun den fortorrede Stilk indhostes. Paa mindre lerede Jorder blandes ved Saaeningen Froet as rod og hvid Klover med hinanden, eller ogsaa dyrkes blot Hvid- kloveren. Foruden Klover dyrkes af adskillige Landmænd baade i og udenfor Bondestanden fransk Raigræs (Avena elatior) og Floils- groes (Holcus lanatus). Denne Græsart blev iscer dyrket af nu afdode Capitain Rützow paa LEskemose, en Udflyttergaard fra store Halager i Krummerup Sogn, med meget Held. I den tørre Sommer