Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: P. Duus
År: 1840
Serie: Fjortende stykke
Forlag: J. D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 298
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
Grund, efter hvad Rafn i sin Flora beretter cm denne Havre,
meget roses af Engellænderne, der ogsaa anvende den til Malt.
Dog skal den være vanskelig at faae udtorsten. Fortiden disse Arter
saaes endnu ofte af Bonden den sorte Havre (Avena saliva nigra),
fordi den kan taale Kulde og derfor saaes tidlig. Da Soroe Amt
for største Deel har lerede Jorder, saa dyrkes Boghvede kun enkelte
Steder og egentlig aldrig i det Store. Derimod udbreder Dyrk-
ningen af 8Erter og Vikler sig stedse mere i hele timtet. Af Ærter
dyrkes meest de gule?Erter, graae Wrter sjeldnere. Elsted Herred
dyrkes et eger Slags store gule LErter, formodentlig de saakaldte
Danziger ZErter.
Ligeledes tiltager Kartoffelavl hvert ?lar mere, ogsaa pan Bonder-
gaarde. Bonden kjender tilfulde Kartoffelavlens gavnlige Indflydelse,
saavel paa den esterfolgende Scedarts Afgrøde, fom paa en federe
Gjodnings Tilvejebringelse. De anvende især Kartoflerne til at fede
Qvæg til Salg; men paa en mindre hensigtsmæssig Maade, idet
de give Overget raa Kartofler, hvoraf 20 til 21 Tdr. udfordres til
at fede eet Moved. Kogtes derimod Kartoflerne og med hver Tonde
Kartofler 2 Skpr. Byg, saa vilde Fedningen blive mindre kostbar,
tilendebragt i kortere Tid og Kjodet faae mere Fasthed.
Af Foderurter lægges i Almindelighed meest Bind paa Rod-
klover. Dog saaer Bonden som oftest Froet for tyndt, hvorved
Kløvermarken bliver grcesbespcendt. Ligeledes hosier han den for sildig,
ikke gjerne forend alle Hoveder staae i fulb Blomster og hvorved
Stilken bliver grov og mindre kjær for Kreaturerne, især naar, som
er Skik hos Mange, de flaaede Klover stroes og ikke sættes i Stak
forend Stilken har ganske tabt den gronne Farve. Denne Skik
forer ogsaa den Ulempe med sig, at naar en stærk Hede indtræffer,
falder de fleste Hoveder af paa Marken og kun den fortorrede Stilk
indhostes. Paa mindre lerede Jorder blandes ved Saaeningen Froet
as rod og hvid Klover med hinanden, eller ogsaa dyrkes blot Hvid-
kloveren. Foruden Klover dyrkes af adskillige Landmænd baade i og
udenfor Bondestanden fransk Raigræs (Avena elatior) og Floils-
groes (Holcus lanatus). Denne Græsart blev iscer dyrket af nu
afdode Capitain Rützow paa LEskemose, en Udflyttergaard fra store
Halager i Krummerup Sogn, med meget Held. I den tørre Sommer