Kjøbenhavns Natterenovation i Ældre Tider
Forfatter: Kristian Carøe
År: 1891
Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 15
Særtryk af Tidsskrift for Sundhedspleje.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
læsset Is blandet med Natterenovation i Holmens Kanal,
for Enden af Komödiehuset, i Marts 1783 blev dømt til
at bære den spanske Kappe og Hat i en Time, en Straf,
som paa Grund af hans Sygdom dog først blev exekveret
i Sept. 1784.
De, som vilde have deres Priveter rensede, skulde
Formiddagen forud gjore Anmeldelse derom til For-
manden paa Eenovationskontoret, samt om hvormange
Læs, der ønskedes udført; enhver skulde selv eller ved
Bud anmelde det, men ikke ved nogen Natfører (1771),
da det havde vist sig, at enkelte af disse havde søgt at
tilvende sig mere Kørsel, dels ved at undlade at under-
rette Folk om, at der var beskikket et Kontor, dels ved
at sige, at de nok skulde besørge Seddel til Kontoret.
Taksten sattes i 1765 saaledes: for et Læs fra Byen
56 Sk., fra Kristianshavn 40 Sk., og naar Læs paatoges
to Steder, da desuden af begge Ejere 8 Sk.; senere for-
højedes Taksten noget, idet Natførerne ret jævnligt i
Anledning af de hoje Foderpriser søgte om Forhøjelse,
hvilket i Almindelighed bevilligedes for et Aar ad Gangen;
herved steg Taksten jævnt, saa at den i 1799 var hen-
holdsvis 68 Sk. og 52 Sk.
Udførselen fandt altid Sted om Natten; i ældre Tid
havde den rimeligvis ogsaa fundet Sted om Dagen, men
i 1658 forordnedes, at Natmanden skal udføre sin Gjær-
ning om Natten, 1720 blev dette nærmere fastsat til inden
Kl. 8 om Vinteren og KL 6 om Sommeren1); I 1771
J) Men disse Tider synes sjældent at være bievne overholdte; thi
der klages jævnligt over, at Vognene kjørte om Dagen endog
tværs over Slotspladsen og over Kongens Nytorv, mens Musiken
spillede; desuden var Vognene ofte utætte eller overfyldte, saa
at der spildtes paa Gaderne, og jævnligt væltede de, fordi
Kudskene var fulde.
2