2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1873

Forlag: Boghandler V. Pio

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 754

UDK: 66(083)

Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 775 Forrige Næste
50 Arbeide. Saasnart Sukkeret er smeltet, begynder Manden at dreie paa Roreapparatet. I AlmindelighP beførger en Mand alene Brændingen uf Sukkeret, og en saadan kan daglig om- arbejde 1000—1200 Pd. Sukker i Couleur. Naar det smeltede Sukker begynder at koge, tilsattes successivt til hver 200 Po. Sukker 6* Pd. krystalliseret Soda, knust i Stykker paa en Baldnods Størrelse. Der stroes nemlig en Huandfuld Soda i det kogende Sukker og man maa da soge at faae den under Op- brusning folgende Stigning uf Massen til atter at falde igjen ved en hurtigere Roring. Pan denne Maade vedblives med Tilsætning as Soda, til den hele Portion er kommet i Kjedlen. Det brændes nu videre ved god Ild, og det faa længe, til man bemærker ben brankede Lugt og den bidende Damp, naar den forreste Deel as Luaget hæves. Der sindes nu til Prove as Conleuren. Hertil dyp- pes en Træstok af 3 Fods Længde i den kogende Masse, og dermed dryppes nogle Draaber i et Glas koldt Band. Disse Smaadraaber, der strax ufkjeles, optages as Bandet, knuses mellem Tænderne og smages paa; te skulle springe som Glas og smage ætsende, ligesom de næsten ikke maae smage sode. Er dette endnu ikke Tilfældet, skal det brændes videre, tu Proven udviser sig rigtig. Den t)eneste Grad af Proven vise de i det kolde Bund dryppede Dele derved, at de strax komme op igjen af Vandet og knitre; men det er da nødvendigt, strap at Heide Vand i Kjedlen, du ellers en Forbrænding af Sukkeret vil sinde Sted. En Spirituscouleur er meget vanskeligere at brænde, end en Dlcouleur eller Büncouleur, da den lettere er underkastet en Forbrænding. Brændes Couleuren kun svagt, saa bliver beit stauende i hgiere procentholdig Spiritus, men farver kun svagt; brændes Sukkeret kraftigere eller saa vidt, at Draaberne ved Proven i Glasset kommer op ad, saa farver ben vel noget bedre, men vil da kun blive klar i Spiritus indtil 75 Procent. I Hande- len forekommer der derfor to Sorter uf Spiritus- eller Rom- couleur, nemlig en saadun, der blicer klar i 75 proceniholdig og en anden der bliver det i 80 procentholdig Spiritus. Naar man har længere Erfaring i Couleurbrænding, er Proven i det kolde Band aldeles ikke mere notwendig; Prak- literen benytter da folgende Prove: Han dypper en Træstok i den flydende Musse, trakker den atter hurtigt op og seer da paa de smaa Blærer, der heste ved Stokken, om Couleuren er god; Blærerne springe nemlig hurtig, og det feer ud, som om de koge paa Stokken; dette er Tegnet til at Couleuren er brændt nok og er god.