2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1873
Forlag: Boghandler V. Pio
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 754
UDK: 66(083)
Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
Arbeide. Saasnart Sukkeret er smeltet, begynder Manden at
dreie paa Roreapparatet. I AlmindelighP beførger en Mand
alene Brændingen uf Sukkeret, og en saadan kan daglig om-
arbejde 1000—1200 Pd. Sukker i Couleur. Naar det smeltede
Sukker begynder at koge, tilsattes successivt til hver 200 Po.
Sukker 6* Pd. krystalliseret Soda, knust i Stykker paa en
Baldnods Størrelse. Der stroes nemlig en Huandfuld Soda
i det kogende Sukker og man maa da soge at faae den under Op-
brusning folgende Stigning uf Massen til atter at falde igjen
ved en hurtigere Roring. Pan denne Maade vedblives med
Tilsætning as Soda, til den hele Portion er kommet i Kjedlen.
Det brændes nu videre ved god Ild, og det faa længe,
til man bemærker ben brankede Lugt og den bidende Damp,
naar den forreste Deel as Luaget hæves.
Der sindes nu til Prove as Conleuren. Hertil dyp-
pes en Træstok af 3 Fods Længde i den kogende Masse, og
dermed dryppes nogle Draaber i et Glas koldt Band. Disse
Smaadraaber, der strax ufkjeles, optages as Bandet, knuses
mellem Tænderne og smages paa; te skulle springe som Glas
og smage ætsende, ligesom de næsten ikke maae smage sode.
Er dette endnu ikke Tilfældet, skal det brændes videre, tu
Proven udviser sig rigtig. Den t)eneste Grad af Proven vise
de i det kolde Bund dryppede Dele derved, at de strax komme
op igjen af Vandet og knitre; men det er da nødvendigt, strap
at Heide Vand i Kjedlen, du ellers en Forbrænding af Sukkeret
vil sinde Sted. En Spirituscouleur er meget vanskeligere at
brænde, end en Dlcouleur eller Büncouleur, da den lettere er
underkastet en Forbrænding.
Brændes Couleuren kun svagt, saa bliver beit stauende i
hgiere procentholdig Spiritus, men farver kun svagt; brændes
Sukkeret kraftigere eller saa vidt, at Draaberne ved Proven i
Glasset kommer op ad, saa farver ben vel noget bedre, men
vil da kun blive klar i Spiritus indtil 75 Procent. I Hande-
len forekommer der derfor to Sorter uf Spiritus- eller Rom-
couleur, nemlig en saadun, der blicer klar i 75 proceniholdig og
en anden der bliver det i 80 procentholdig Spiritus.
Naar man har længere Erfaring i Couleurbrænding, er
Proven i det kolde Band aldeles ikke mere notwendig; Prak-
literen benytter da folgende Prove:
Han dypper en Træstok i den flydende Musse, trakker
den atter hurtigt op og seer da paa de smaa Blærer, der heste
ved Stokken, om Couleuren er god; Blærerne springe nemlig
hurtig, og det feer ud, som om de koge paa Stokken; dette er
Tegnet til at Couleuren er brændt nok og er god.