Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Forfatter: C. Lange

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 225

UDK: 11 Lan gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 242 Forrige Næste
92 Nydelsesmidlerne i Almindelighed. man taler jo ikke om Medlidenhed med Vreden eller Glæden; og dernæst angiver Betegnelsen Medlidenhed efter almindelig Sprogbrug jo ikke engang, at der findes nogen virkelig MedZz7Z<rø Sted. Ordet Medfølelse gengiver for saa vidt noget bedre Begrebet Sympati; men ogsaa det er blevet indskrænket til at betegne Sympati ved de smertefulde Stemninger; noget lignende er Tilfældet med Ordet Deltagelse, brugt absolut. Det maa man nemlig vel fastholde, at den sympa- tetiske Overførelse kan finde Sted for alle Sindsbevægel- sers Vedkommende, i alt Fald alle dem, hvis fysiologiske Fænomener ere iøjnefaldende eller dog tydeligt iagttage- lige for Andre. Denne Overførbarhed er jo iøvrigt saa vel bekendt, at den næppe behøver nærmere at paavises i det Enkelte; jeg skal ogsaa blot i al Korthed her bringe Sagen i Erindring for de vigtigste Affekters Vedkom- mende. Hyppigst har man maaske Lejlighed til at konstatere Glædens Smitsomhed ; den erkendes af Enhver, der trænger til at opmuntres; han ved, at det bedste Middel er at omgive sig med glade Ansigter og saa- ledes udsætte sig for den direkte Smitteoverførelse; og hvem har ikke erfaret den «smittende» Latters Uimod- staaelighed, der jo undertiden er saa stor, at det kan blive ret generende. — Næppe mindre anerkendt er Skrækkens, Rædselens, Evne til at smitte; ere Exemp- lerne mindre dagligdags, saa ere de til Gengæld ofte meget mere slaaende og undertiden højst følgesvangre, som naar en «Panik» under Slaget angriber en Afdeling — eller en hel Hær — uden anden Grund, end at en Enkelt tilfældigvis har faaet Buxefeber og har lagt det for Dagen paa en alfor iøjnefaldende Maade; mer end én Fægtning er notorisk tabt, fordi Soldaterne pludseligt kastede Vaabnene og raabte sauve qui peut,