Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Sympati. IOI Ikke desto mindre er Sagen i sig selv højst mærkelig, eller, med andre Ord, den er vanskelig at rime sammen med vore sædvanlige nervefysiologiske Forestillinger. At Synet af et Bevægefænomen kan fremkalde en va- somotorisk Innervation er i og for sig ikke det Mærke- lige; det kommer ind under Reflexvirkningens vel bekendte Ytringer (sml. S. 43); ethvert Sanseindtryk udøver, som vi have set, en vis Indflydelse paa Blod- karrenes Kontraktionsgrad; men hvorledes det gaar til, at Syns- eller Høreindtrykkene af visse bestemte Bevæge- fænomener netop fremkalde saadanne Innervationstil- stande, at ganske tilsvarende Fænomener blive Resultatet hos Tilhøreren eller Tilskueren, det ligger hidtil, fore- kommer det mig, ganske udenfor vor Forstaaelse og maa simpelt hen tages som en Kendsgjerning. — Hvor stor en Rolle de sympatisk vakte Stemninger spille for Menneskenes indbyrdes Forhold til hinanden behøver ikke nærmere at paapeges og ligger i ethvert Tilfælde udenfor vort nærværende Emne. Derimod maa jeg opholde mig et Øjeblik ved disse Stemningers For- hold til Kunsten; ikke fordi det i og for sig er nyt, at Sympati og Kunst kunne have med hinanden at gjøre, — de to Ord nævnes jo tidt nok i et Aandedræt — men fordi man næppe har gjort sig Forholdet mellem dem klart eller vurderet dets Rækkevidde rigtigt, lige- som man jo overhovedet har forstaaet noget Andet ved Sympati, end hvad Ordet her betyder for os. Selv en overfladisk Iagttagelse vil let vise, at den sympatiske Fremkaldelse af Stemninger har et langt videre Omraade end det, der i det Foregaaende har været paa Tale. Enhver véd, at det ikke alene er Synet