Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik
Forfatter: C. Lange
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 225
UDK: 11 Lan gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
102
Nydelsesmidlerne i Almindelighed.
af den emotionelt Bevægede selv, den Sørgende, den
Skrækslagne o. s. v. i egen Person, der kan kalde den
sympatiske Stemning tillive, men at den samme Evne
til en vis Grad tilkommer Skildringen af ham, hvad
enten denne nu har Formen af en Afbildning eller en
Beskrivelse i Ord. At dette maa være Tilfældet ligger
jo i Virkeligheden i Sagens Natur. Hvad der i sidste
Instans fremkalder det vasomotoriske Udslag, hvoraf den
sympatiske Emotion fremgaar, det er selvfølgeligt et
bestemt Syns- eller Hørebillede, der har dannet sig hos
mig, i mit «Sensorium»; men om dette Billede kaldes
frem paa den ene eller den anden Maade, af et andet
Billede eller af et levende Væsen, det maa i og for sig
være ganske ligegyldigt. Den Omstændighed, at det er
Affektens legemlige Udtryk, der er det Smittende, gjør
det indlysende, at de malede eller plastiske Gengivelser
af disse Udtryk maa have en lignende Evne til at vække
Sympati som de originale Udtryk selv. Lidt mere ind-
viklet er Processen, naar den sympatiske Sindsbevægelse
skal vækkes gennem Ordet, fremkaldes ved en Skildring
i talte eller skrevne Ord af Andres Sindsbevægelse, saa-
ledes som Digtekunsten jo saa ofte stiller sig til Op-
gave at gjøre det. Her er det subjektive Billede af
Sindsbevægelsen hos den sympatisk Afficerede ikke et
umiddelbart Resultat af de læste eller hørte Ord; disse
kræve for at kunne fremkalde Billedet selvfølgeligt, at
der er et Erindringsmateriale tilstede, af hvilket det kan
sammensættes; har man aldrig set en Grædende eller en
Rædselsslagen, saa vil Skildringen af dem i Ord ikke
fremkalde tilsvarende Affekter. Men den Opgave gennem
Ordet alene at vække sympatiske Stemninger hører
utvivlsomt til de vanskeligste paa Kunstens Omraade;