Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

102 Nydelsesmidlerne i Almindelighed. af den emotionelt Bevægede selv, den Sørgende, den Skrækslagne o. s. v. i egen Person, der kan kalde den sympatiske Stemning tillive, men at den samme Evne til en vis Grad tilkommer Skildringen af ham, hvad enten denne nu har Formen af en Afbildning eller en Beskrivelse i Ord. At dette maa være Tilfældet ligger jo i Virkeligheden i Sagens Natur. Hvad der i sidste Instans fremkalder det vasomotoriske Udslag, hvoraf den sympatiske Emotion fremgaar, det er selvfølgeligt et bestemt Syns- eller Hørebillede, der har dannet sig hos mig, i mit «Sensorium»; men om dette Billede kaldes frem paa den ene eller den anden Maade, af et andet Billede eller af et levende Væsen, det maa i og for sig være ganske ligegyldigt. Den Omstændighed, at det er Affektens legemlige Udtryk, der er det Smittende, gjør det indlysende, at de malede eller plastiske Gengivelser af disse Udtryk maa have en lignende Evne til at vække Sympati som de originale Udtryk selv. Lidt mere ind- viklet er Processen, naar den sympatiske Sindsbevægelse skal vækkes gennem Ordet, fremkaldes ved en Skildring i talte eller skrevne Ord af Andres Sindsbevægelse, saa- ledes som Digtekunsten jo saa ofte stiller sig til Op- gave at gjøre det. Her er det subjektive Billede af Sindsbevægelsen hos den sympatisk Afficerede ikke et umiddelbart Resultat af de læste eller hørte Ord; disse kræve for at kunne fremkalde Billedet selvfølgeligt, at der er et Erindringsmateriale tilstede, af hvilket det kan sammensættes; har man aldrig set en Grædende eller en Rædselsslagen, saa vil Skildringen af dem i Ord ikke fremkalde tilsvarende Affekter. Men den Opgave gennem Ordet alene at vække sympatiske Stemninger hører utvivlsomt til de vanskeligste paa Kunstens Omraade;