Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

j 24 Kunsten. et Kunstværk iøvrigt ad indirekte Vej skal frembringe en Nydelse, det afhænger, som vi have set, af rene I il- fældigheder, kommer an paa, om dets tilfældige Indhold tilfældigvis møder en ligestemt Streng i vor Sjæl. Ander- ledes med Beundringen. I Maaden, hvorpaa et hvilket- somhelst Kunstværk kommer tilveje, ligger der jo Be- tingelser for, at det kan fremkalde Beundring om ikke hos den Ene saa hos den Anden. Vi vide af Erfaring, at denne mægtige Lystfølelse kan vækkes hos os af Kunstens Frembringelser; vi forlange derfor ganske na- turligt at beundre, naar vi staar over for dem; lykkes det os ikke, til Trods for, at vi i os selv have Betingel- serne derfor, den fornødne Indsigt, saa lægge vi Kunst- værket det til Last, betragte det som en Mangel ved dette og bedømme det altsaa til en vis Grad efter Styr- ken af vor Beundring. En Tilblanding af denne Affekt findes der paa denne Maade ved den meste Kunstnyd- else; og meget ofte kan den endog, som vi senere ville komme til at se, danne Hovedingrediensen, ja undertiden i og for sig udgjøre hele Nydelsen; med andre Ord: selv om et Værk, der er skabt til at fremkalde en Nydelses- tilstand, ikke har andre Midler til at bringe den tilveje, f. Ex. hverken Afveksling eller Sympativækkelse, saa regnes det dog for et Kunstværk, naar det bevirker Nydelsen gennem de Vanskeligheder, der ere besejrede ved dets Fremstilling. At Beundringen, der altid kræver visse Forudsætninger, ofte kan hvile paa et daarligt Grundlag, at den Enkelte kan beundre Sager, som alle Andre finde alt andet end beundringsværdige, det bliver herved selvfølgeligt en ligegyldig Sag; her har den En- kelte ingen Ret, saaledes som han har det over for Af- vekslingens og Sympatiens Nydelsesvirkning, thi ved Beundringen hviler Alt paa Kundskab og Indsigt.