Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Kunsten.- 158 lignende Begreber ere i Virkeligheden aldrig definerede og kunne ikke defineres; Enhver kan forstaa ved dem, hvad han vil, hvilket jo er en utvivlsom Bekvemmelig- hed for den populære Æstetiseren, men ikke til Fremme for en exakt Behandling af Arkitekturens Æstetik. Ser man uhildet paa Sagen, vil man let komme paa det Rene med, at det forholder sig med Linierne og Pro- portionerne som med de dekorative Farvesammenstillinger og Former: i og for sig ere de alle lige gode, naar de kun i lige høj Grad egne sig til at frembringe Afveks- lingens Nydelse. Efter hvad der ovenfor er sagt i saa Henseende om de dekorative Kunstformer, vil jeg ikke have nødig at opholde mig længe ved Sætningens An- vendelse paa Arkitekturen; der er ikke meget Nyt at sige i den Anledning. Det første det bedste Exempel vil være tilstrække- ligt til at gjøre Sagen indlysende. Lad os stille os for Øje en af de Bygninger, i hvilke Arkitekturen sædvan- ligt antages at have naaet sit kunstneriske Højdepunkt: et græsk Tempel, specielt maaske et af de doriske, de staa som bekendt allerhøjest i Anseelse. Det mest iøjne- faldende Træk ved en saadan Bygning er, som ved næsten alle den klassiske Oldtids Templer, den omgivende Søjlerække, Peristylen. Hvad der fra først af har været Oprindelsen til dette «Motiv» synes at kunne omtvistes; hvad der gennem mange Aarhundreder har bevaret det en saa exklusiv Gunst hos Verdens mest kunstudviklede Nation kan derimod næppe være Tvivl underkastet. Det rummer en Afvekslingens Virkning paa Øjet, saa stærk, saa intens, som den ikke naaes ved nogen anden Form, der kan gives en Bygnings ydre Flader; der kan næppe tænkes nogen kraftigere rytmisk Virkning ved arki- tektoniske Midler end den, der frembringes ved de lyse