Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik
Forfatter: C. Lange
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 225
UDK: 11 Lan gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kunsten.-
158
lignende Begreber ere i Virkeligheden aldrig definerede
og kunne ikke defineres; Enhver kan forstaa ved dem,
hvad han vil, hvilket jo er en utvivlsom Bekvemmelig-
hed for den populære Æstetiseren, men ikke til Fremme
for en exakt Behandling af Arkitekturens Æstetik. Ser
man uhildet paa Sagen, vil man let komme paa det
Rene med, at det forholder sig med Linierne og Pro-
portionerne som med de dekorative Farvesammenstillinger
og Former: i og for sig ere de alle lige gode, naar de
kun i lige høj Grad egne sig til at frembringe Afveks-
lingens Nydelse. Efter hvad der ovenfor er sagt i saa
Henseende om de dekorative Kunstformer, vil jeg ikke
have nødig at opholde mig længe ved Sætningens An-
vendelse paa Arkitekturen; der er ikke meget Nyt at
sige i den Anledning.
Det første det bedste Exempel vil være tilstrække-
ligt til at gjøre Sagen indlysende. Lad os stille os for
Øje en af de Bygninger, i hvilke Arkitekturen sædvan-
ligt antages at have naaet sit kunstneriske Højdepunkt:
et græsk Tempel, specielt maaske et af de doriske, de
staa som bekendt allerhøjest i Anseelse. Det mest iøjne-
faldende Træk ved en saadan Bygning er, som ved
næsten alle den klassiske Oldtids Templer, den omgivende
Søjlerække, Peristylen. Hvad der fra først af har været
Oprindelsen til dette «Motiv» synes at kunne omtvistes;
hvad der gennem mange Aarhundreder har bevaret det
en saa exklusiv Gunst hos Verdens mest kunstudviklede
Nation kan derimod næppe være Tvivl underkastet.
Det rummer en Afvekslingens Virkning paa Øjet, saa
stærk, saa intens, som den ikke naaes ved nogen anden
Form, der kan gives en Bygnings ydre Flader; der kan
næppe tænkes nogen kraftigere rytmisk Virkning ved arki-
tektoniske Midler end den, der frembringes ved de lyse