Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik
Forfatter: C. Lange
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 225
UDK: 11 Lan gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Arkitektur en.
161
eller aflangt el. Ign. Gennemsnit. Deri ligger nu intet
Bevis for, at en firkantet o. s. v. Søjle ikke i og for sig
skulde være lige saa skøn som en trind; det er andre
Omstændigheder, som gjøre, at en Række af kantede eller
ovale Søjler ikke vilde virke behageligt paa Ojet. Saadanne
Søjler vise sig, sete under forskellige Synsvinkler, selvfølge-
ligt af ulige Bredde; fra hvilket Synspunkt man altsaa be-
tragter en Søjlerække af en saadan Art, vil man komme
til at savne den regelmæssige, rytmiske Gentagelse af lige
tykke Søjler, for ikke at tale om, at de enkelte Søjler
ville præsentere sig paa forskellig Maade, snart med en
Flade, snart med en Kant o. s. v. mod lilskueren-, kort
sagt, Rytmen, der her skulde være Nydelsesmidlet, gaar
tabt. Selvfølgeligt gælder dette ikke, eller kun i for-
svindende Grad, for regelmæssigt mangekantede Søjler, og
disse skulde derfor med deres brudte Overflade og den Af-
veksling, som denne bereder Øjet, synes at maatte frem-
bringe en stærkere kunstnerisk Virkning end de glatte,
trinde. Dette er utvivlsomt ogsaa Tilfældet; og i Virkelig-
heden gjorde Grækerue jo ogsaa i Reglen deres Søjler
mangekantede; kun opnaaede de en endnu rigere og finere
Afveksling i Lysvirkningen pa.3. den kantede Overflade ved
at udhule, kaneliere, de enkelte Plader, end de vilde have
faaet, naar de havde ladet dem forblive plane. At den
trinde Søjle i og for sig skulde være behageligere for Øjet
end f. Ex. den firkantede, derfor er der ingen Rimelighed,
og det bestyrkes ikke af Erfaringen. Firkantede Piller
anvendes jo tidt nok i den bedste Kunst snart fritstaaende,
snart som kvadratisk fremspringende Pilastre, som i det Indre
af Zeustemplet i Akragas, i Apollotemplet i Milet og anden-
steds, — kun ikke, hvor Skønhedsindtrykket skal frem-
komme ved den samlede Virkning af en længere Søjlerække.
En anden Regel for Søjlernes Form, som næppe har
Undtagelser i den gode Arkitektur, og som vi have vanske-
ligt ved at tænke os fravegen undtagen paa Nydelsesvirk-
ningens Bekostning, er den, at de ikke maa være tyk-
kere foroven end forneden eller vel endog skulle afsmalnes
mer eller mindre opadtil. Om der kan gives absolute
æstetiske Grunde for denne Regel synes tvivlsomt; og kan
der ikke det, saa er der en Mulighed for, at den engang
kan miste sin Gyldighed, saa at vi finde mest Behag i
Søjler, der vende den smalle Ende nedad; man har før
set større Omskiftelser i Smagssager. Reglens Begrundelse