Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Arkitektur en. 161 eller aflangt el. Ign. Gennemsnit. Deri ligger nu intet Bevis for, at en firkantet o. s. v. Søjle ikke i og for sig skulde være lige saa skøn som en trind; det er andre Omstændigheder, som gjøre, at en Række af kantede eller ovale Søjler ikke vilde virke behageligt paa Ojet. Saadanne Søjler vise sig, sete under forskellige Synsvinkler, selvfølge- ligt af ulige Bredde; fra hvilket Synspunkt man altsaa be- tragter en Søjlerække af en saadan Art, vil man komme til at savne den regelmæssige, rytmiske Gentagelse af lige tykke Søjler, for ikke at tale om, at de enkelte Søjler ville præsentere sig paa forskellig Maade, snart med en Flade, snart med en Kant o. s. v. mod lilskueren-, kort sagt, Rytmen, der her skulde være Nydelsesmidlet, gaar tabt. Selvfølgeligt gælder dette ikke, eller kun i for- svindende Grad, for regelmæssigt mangekantede Søjler, og disse skulde derfor med deres brudte Overflade og den Af- veksling, som denne bereder Øjet, synes at maatte frem- bringe en stærkere kunstnerisk Virkning end de glatte, trinde. Dette er utvivlsomt ogsaa Tilfældet; og i Virkelig- heden gjorde Grækerue jo ogsaa i Reglen deres Søjler mangekantede; kun opnaaede de en endnu rigere og finere Afveksling i Lysvirkningen pa.3. den kantede Overflade ved at udhule, kaneliere, de enkelte Plader, end de vilde have faaet, naar de havde ladet dem forblive plane. At den trinde Søjle i og for sig skulde være behageligere for Øjet end f. Ex. den firkantede, derfor er der ingen Rimelighed, og det bestyrkes ikke af Erfaringen. Firkantede Piller anvendes jo tidt nok i den bedste Kunst snart fritstaaende, snart som kvadratisk fremspringende Pilastre, som i det Indre af Zeustemplet i Akragas, i Apollotemplet i Milet og anden- steds, — kun ikke, hvor Skønhedsindtrykket skal frem- komme ved den samlede Virkning af en længere Søjlerække. En anden Regel for Søjlernes Form, som næppe har Undtagelser i den gode Arkitektur, og som vi have vanske- ligt ved at tænke os fravegen undtagen paa Nydelsesvirk- ningens Bekostning, er den, at de ikke maa være tyk- kere foroven end forneden eller vel endog skulle afsmalnes mer eller mindre opadtil. Om der kan gives absolute æstetiske Grunde for denne Regel synes tvivlsomt; og kan der ikke det, saa er der en Mulighed for, at den engang kan miste sin Gyldighed, saa at vi finde mest Behag i Søjler, der vende den smalle Ende nedad; man har før set større Omskiftelser i Smagssager. Reglens Begrundelse