Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Malerkunsten. 181 Nederlandene, havde jo en helt forskellig Karakter og behandlede hovedsageligt Emner af anden Art; dens Virkemidler vare nye, og den kunde derfor en Tid lang føre en frodig Tilværelse, skønt dens Virkemaade hoved- sageligt var den samme som det opslidte Renæssance- maleris. Om end dens Emner vare mere folkelige, var den dog selv næppe mere populær; ogsaa den virkede ganske overvejende gennem Beundringen og har kun forholdsvis lidet, der kan blive Kilde til sympatiske Stemninger. Det er jo nok muligt, at en Jan Steen eller en Ad. Brouwer, undertiden endog en 0stade o. A. gennem drastiske Emner kunde frembringe en burlesk Virkning. Men Hovedinteressen hos den store Skare af disse Kunst- nere hviler ganske paa Frembringelsen af den rent maleriske Effekt, saa at Sujetét bliver dem forholdsvis ligegyldigt eller, om det ogsaa af en eller anden Grund kom- mer til at indeholde stemningsvækkende Motiver, dog gærne i deres Interesse kommer til at staa tilbage for den rent maleriske Udførelse; man sammenligne f. Ex. Rembrandt's Behandling af religiøse Emner med den Maade, hvorpaa den tidligere Renæssance tog fat paa de tilsvarende Opgaver. Den nederlandske Kunst var i Virkeligheden i det Hele og Store en Kunst for de Kunstforstandige, en Kunst, der virkede gennem Be- undringen. Naar Pieter de Hooghe malede en Pige, sid- dende ørkesløs og uden Udtryk i et tomt Rum, saa kunde han herved kun berede Dem en Nydelse, det havde Forudsætninger for at komme i Extase over hans vidunderlige Blik for og Virtuositet i Gengivelsen af Lysreflexer og Skyggetoner. Vi ere her helt inde i l’art pour l’art og kun et Skridt fra det Skær, hvorpaa den saa let strander, det Kunstleri, der affødte en Schal- ckeris Lyseffekter o. a. dsl.