Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

i82 Kunsten. Malerkunsten havde i den nederlandske Periode utvivlsomt mere og mere mistet sit Tag i den store Hob — i alt Fald hvor den ikke, som i Spanien, endnu havde en stor religiøs Mission — og tabte det ganske i den efterfølgende Tid under den allegoriske Kunsts Re- gimente, der hovedsageligt faldt samtidigt med den nær beslægtede Klassicismes Herredømme i Literaturen. Jeg vil nedenfor, hvor jeg kommer til at tale om Digte- kunstens Virkemaade, faa Anledning til at gaa en Smule nærmere ind paa denne Kunstperiode, hvis Ejendomme- lighed saavel for Malerkunstens som for Poesiens Ved- kommende det var, ikke at skildre Menneskene eller Naturen, som de vare, med deres individuelle Ejen- dommeligheder, men som Symboler, som Repræsentan- ter for, Legemliggjørelse af abstrakte Forestillinger. Man tog ikke sit Udgangspunkt fra det individuelle Menneske eller Landskab; hvad man vilde skildre var Dyder og Laster, Følelser og Lidenskaber, Arkadien eller Elysium, og man tilpassede da de Skikkelser eller Egne, man fremstillede i sit Maleri, efter disse Opgavers Tarv. Der blev her kun liden eller ingen Plads for sympatisk Stem- ningsvækkelse, som fremfor Alt kræver Fremstillingen af sande, individuelle, Mennesker. Hvor vidt forskellig den allegoriske Malerkunst er fra den nederlandske i sine Emner og sin hele Karakter, saa have de dog det til- fælles, at de begge fremkalde Nydelse gennem Beundring — men ganske vist ved helt forskellige Midler. Hvad vi beundre i den allegoriske Kunst er ikke længer det rent Artistiske, Fuldkommenheden af den maleriske Virkning; det er derimod Tankens Sindrighed og den Klarhed og Styrke, hvormed Kunstneren har forstaaet at udtrykke den — ganske som i den tilsvarende Poesi. Sindrigheden kan vise sig i Valget af de symbolske Fi-