Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik
Forfatter: C. Lange
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 225
UDK: 11 Lan gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i82
Kunsten.
Malerkunsten havde i den nederlandske Periode
utvivlsomt mere og mere mistet sit Tag i den store
Hob — i alt Fald hvor den ikke, som i Spanien, endnu
havde en stor religiøs Mission — og tabte det ganske i
den efterfølgende Tid under den allegoriske Kunsts Re-
gimente, der hovedsageligt faldt samtidigt med den nær
beslægtede Klassicismes Herredømme i Literaturen. Jeg
vil nedenfor, hvor jeg kommer til at tale om Digte-
kunstens Virkemaade, faa Anledning til at gaa en Smule
nærmere ind paa denne Kunstperiode, hvis Ejendomme-
lighed saavel for Malerkunstens som for Poesiens Ved-
kommende det var, ikke at skildre Menneskene eller
Naturen, som de vare, med deres individuelle Ejen-
dommeligheder, men som Symboler, som Repræsentan-
ter for, Legemliggjørelse af abstrakte Forestillinger. Man
tog ikke sit Udgangspunkt fra det individuelle Menneske
eller Landskab; hvad man vilde skildre var Dyder og
Laster, Følelser og Lidenskaber, Arkadien eller Elysium,
og man tilpassede da de Skikkelser eller Egne, man
fremstillede i sit Maleri, efter disse Opgavers Tarv. Der
blev her kun liden eller ingen Plads for sympatisk Stem-
ningsvækkelse, som fremfor Alt kræver Fremstillingen
af sande, individuelle, Mennesker. Hvor vidt forskellig
den allegoriske Malerkunst er fra den nederlandske i sine
Emner og sin hele Karakter, saa have de dog det til-
fælles, at de begge fremkalde Nydelse gennem Beundring
— men ganske vist ved helt forskellige Midler. Hvad
vi beundre i den allegoriske Kunst er ikke længer det
rent Artistiske, Fuldkommenheden af den maleriske
Virkning; det er derimod Tankens Sindrighed og den
Klarhed og Styrke, hvormed Kunstneren har forstaaet
at udtrykke den — ganske som i den tilsvarende Poesi.
Sindrigheden kan vise sig i Valget af de symbolske Fi-