Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

202 Kunsten. Klassicismens literære Produktion, for hvis Krav paa Beundring den ikke havde nogen Maalestok. I)er be- høvedes nu ikke længer Kundskaber eller psykologisk Indsigt for at finde Nydelse i Digternes Værker, men kun et Hjerte, der kunde banke i Takt med de skildrede Personers under disses Sorger og Glæder, Rædsel eller Spænding, eller som kunde sættes i Bevægelse af en Naturstemning, et Barndomsminde el. dsl. Da den literære Beundring nu blev en underordnet Faktor i den poetiske Nydelse, idet hele Vægten lagdes paa Fremstillingen af Stemningerne og Affekterne, saa maatte Interessen for Tekniken for en stor Del tabe sig. De gamle stramme Regler slappedes, bleve endog ofte Genstand for Ringeagt eller forsætlig Trods; hvad Ret kunde de have, hvor Maalet kun var at vække Læser- nes Affekter ? her behøvedes de ikke, maatte tvært imod ofte føles som Baand, der lagde Tvang paa Kunstens Virkemidler. Man behagede sig hyppigt i saa tydeligt som muligt at lægge for Dagen, at man ikke lod sig fore- skrive Love, ikke respekterede nogen Ars poetica; man blandede de forskellige Kunstformer sammen og bekym- rede sig saa lidt om Tidens og Stedets eller Tonens Enhed, at Læseren ikke sjeldent med Forsæt kørtes i Ring gennem alle Egne og Tidsaldere og alle Tonarter, til liden Baade for Indtrykkets Klarhed. Man tænke paa Oehlenschlägers Fiskerne, Heibergs Pottemager Walther eller Syvsoverdag, Tieck’s Dramer o. s. v. Dette var jo paa en Maade at gjøre sig Arbejdet let, men ganske vist med god Berettigelse, saa længe Verden kun vilde og kunde røres ad Sympatiens Vej og snarest blev gnaven som over et 'Pedanteri, naar man vilde aftvinge den Beundring ved Teknik og Form. En saadan Holdning var ganske naturlig som Reaktion mod