Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Digtekunsten. 203 _______ den forudgaaende poetiske Retning; men i og for sig udelukke de to store Faktorer i Kunstnydelsen jo ikke hinanden: den energiske sympativækkende Fremstilling af Stemninger og Sindsbevægelser kan selvfølgeligt godt ske med Bevarelse af det Beundringsværdige i de poet- iske Kunstmidlers Anvendelse; netop de største Digteres som Goethe’s, Byron’s, Victor Hugo’s Værker give jo Exempler nok herpaa. Den uafladelige Appel, der saaledes i en lang Aar- række saavel ad naturlig Vej som gennem Kunsten blev gjort til Sympatien for at fremkalde de nydelsesfulde Stemninger, maatte imidlertid nødvendigvis ende med at forringe Virksomheden af dette Nydelsesmiddel; det mistede sit Herredømme over vort vasomotoriske Apparat, som ethvert Pirringsmiddel gjør det ved for langvarig Anvendelse. Naar et Smagsindtryk eller en Farve ikke længer kan fremkalde reflektoriske Fænomener i vort Kar- system, forekommer det os mat, flovt; paa samme Maade maatte det Tidspunkt ubønhørligt komme, da Fremstillingen af den romantisk-sværmeriske Kærlighed eller den drømmende Melankoli i Stedet for at vække tilsvarende Følelser hos Læseren kun forekom ham vammel og kvalmende, og da Livsleden og «Verdens- smerten» syntes lige saa barnagtige og smagløse som Historierne om Spøgelser og Alruner. Skulde Poesien bevare sin Rolle som Nydelsesmiddel, som Kunst, saa maatte den nødvendigvis finde nye Virkemidler, de hid- til anvendte havde ikke alene mistet deres Kraft, men stode i Fare for at blive komiske; eller rettere sagt, den maatte ty til Genoptagelsen af det gamle, i lang Tid forsømte: den artistiske Beundring; thi naar den sym- patiske Stemningsvækkelse maatte Qpgives, havde man i Virkeligheden kun den til sin Raadighed.