Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

204 Kunsten. ____________________________________ Men selvfølgeligt var det ikke gjort med simpelt hen at ville puste Liv i Klassicismen igen. Dens Tid laa ikke saa fjærnt, den var selv ikke gaaet saa fuld- stændigt ud af Bevidstheden, at den kunde præsenteres som noget Nyt, med det Nyes Virkning. Desuden var jo meget forandret siden den Tid, da den sad i Høj- sædet. Naar Digtekunsten nu paany var tvungen til at betjene sig af det samme Middel til at vække Behag som Klassicismen, saa maatte det nødvendigvis være under en helt ny Form, man maatte opnaa -Beundrings- vækkelse ad helt andre Veje end de tidligere; de gamle Personifikationer i de kendte Kollisioner og med de endnu ikke glemte Deklamationer vilde have vakt alle andre Fornemmelser end en andagtsfuld Beundring. Derimod vandt de Bestræbelser, der fremkom for at skildre Virkeligheden, Personerne som «Milieue’t», med saa stor Nøjagtighed og Anskuelighed som muligt, Hjer- terne for sig, eller rettere Hovederne, saa at deraf kunde fremspire en ny Retning i Literaturen: Realismen, Na- turalismen. En omhyggelig Virkelighedsskildring havde selvfølgeligt ingen Interesse havt for Romantiken eller vilde endog have været den til Hinder ved Løsningen af dens Opgave. Den var jo ikke Midlet til at frem- kalde intense sympatiske Stemninger; tvært imod be- tjente man sig dertil med Forkærlighed af unaturligt stemningsfulde Figurer og et alt andet end realistisk, tidt mystisk eller helt overnaturligt Arrangement af stem- ningsvækkende Situationer og Begivenheder; og deri handlede man fra sit Standpunkt jo kun ganske korrekt. Verden var altsaa blevet vænnet til i Literaturen at om- gaas alt andet end virkelige Mennesker og naturlige Forhold. Afvekslingen var derfor stor og brat og kun saa meget mere virkningsfuld, da Naturalismen paatog sig