Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

36 Nydelsesmidlerne i Almindelighed. __ og da særligt, naar hans Person spiller en Rolle ved dets Tilblivelse, som for Skuespillerens, Virtuosens, Akro- batens Vedkommende — at vi lige saa vel komme i Extase over for Personen som over for hans Kunstydelse, det angaar os ikke her. Men i og for sig, naar vi ikke have Kunsten alene for Øje, men se hen til de menneskelige Forhold i Almindelighed, fortjener Beundringens Psykologi overhovedet den allerhøjeste Paaagtelse. Det mægtige Herre- dømme, som Trangen til Beundringsfølelsens Nydelse, til at komme under Indflydelse af Extasen i en eller anden Form, har udøvet over Menneskene til alle Tider og i alle For- hold, har øjensynligt havt en afgjørende Betydning for den Maade, hvorpaa Slægterne i det Hele have lagt Tilværelsen tilrette for sig gennem Gudsdyrkelse, politiske Forfatninger, Kærlighedsforholdet mellem Mand og Kvinde o. a. m. Be- undring er ensbetydende med Følelsen af en Andens — eller hans Værks — Storhed over for egen Lidenhed. Tørsten efter at føle Beundring gaar derfor Haand i Haand med Trangen til at underordne sig, bøje sig, knæle, tilbede, kaste sig i Støvet, kort sagt til alle Grader af egen Under- ordnelse fra den tækkeligste Beskedenhed til den mest kry- bende Selvfornedrelse saavel som til alle Grader af Seen op til Andre lige fra den vel motiverede Anerkendelse til meningsløs Forherligelse eller overtroisk Forgudelse. Men for at opnaa denne berusende Følelse, maa man jo staa over for Noget, man kan knæle for i Beundring, det være sig Genstande eller Personer; og da Naturen jo ikke havde været saa overdrevent gavmild i saa Henseende og navnlig ret tilbageholdende, hvad de tilbedelsesværdige Personer angaar, saa har det til alle Tider været Menneskene en Hovedopgave at bøde herpaa ved selv at skabe sig Gen- stande for Beundring. Paa denne Maade blev Beundrings- begrebet, som ovenfor antydet, og som det senere nærmere vil ses, en mægtig Spore til Frembringelse af Kunstværker, men paa den anden Side ogsaa til Opstillingen af Afguder til Tilbedelse, snart kreerede blandt Medmenneskene, snart blotte Fantasiskabninger. For den Enkeltes Vedkommende førte dette navnlig til Elskovsbegrebet, især saaledes som dette har formet sig i civiliserede Nationer og Samfunds- klasser. En mere kollektiv Beundringstørst har været og er stadigt en fremtrædende Faktor i de Former, vore politiske Samfund have antaget; det tilsyneladende Ube- gribelige i, at et Menneske, blot fordi det er født til