Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

78 og him Side af Wqvator netop hinanden modsatte; Vende- punkterne for den af- og tiltagende Styrke, Afvigning og Helding kunne altsaa ikke tilskrives Solen paa Grund af dens opvarmende Krast. Prof. Lamont, den virksomme Bestyrer af det kgl. baierffe astron. Observatorium t Munchen, har af de aarlige Middel- tal af Iagttagelserne i München og Göttingen fundet denanærk- værdige Lov for en Periode af 10'/g Aar i Afvigningens ?Foran- brtnger83. I Tidsrummet fra 1841—1850 naaede Middel- tallet af de maancdlige Afvignings-Forcnidrmger meget regel- mæssigt sit Minimum 1843V2 og sit Maximum Uden at kjende disse europæiske Resultater blev Oberst Sa- bine ledet til at antage Tilværelsen af en periodisk virkende Aarsag til Forandringerne ved at sammenligne de maanedlige Middeltal i de samme Aar 1843—1848, uddragne af Iagt- tagelser paa Steder, der ligge i en Afstand fra hinanden, der næsten er saa stor som hele Jordaren (Toronto i Canada og Hobarton i Van Diemens Land). Denne Aarsag er af ham antagen at være veen kosmisk, ligesom ved de ligeledes ti- aarige periodiske Forandringer i Solens Atmosphære. 83 Den fliltigste Iagttager af Solpletterne blandt de nulevende Astro- nomer, Schwabe, har (som jeg allerede paa et andetSted^ har udviklet) i en lang Række af Aar (1826—1850) udfun- det, at Solp eltterne vise sig i en periodisk verlende Mængde, saaledes at Maximum for deres Forekomst er faldet i Aarene 1828, 1837 og 1848, og Minimum i Aarene 1833 og 1843. „Jeg har," foler han til, „ikke havt Leilighed til at under- søge en fortlobende Række af ældre Iagttagelser, men tiltræ- der gjerne den Mening, at selve denne Periode atter kan være foranderlig." Noget, der svarer til en saadan Foranderlig- hed, Perioder i Perioder, see vi jo ogsaa i Lysvirk-