Forslag Til Lov Om Forsikring Mod Følger Af Ulykkestilfælde

År: 1915

Forlag: Harald Jensen Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 132

UDK: 368

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
92 Svingninger i Skadesprocenten og uforholdsmæssig store Ad- ministrationsomkostninger. — Enkelte store Forsikringssel- skaber kan administreres betydelig billigere end mange smaa. 1 Tyskland har man 3 Binnenschiffahrts Berufsgenos- senschaften med ensartet Risiko, hvis Gennemsnitsstør- relse varierer mellem 16,000 og 20,000 Fuldarbejdere (1 Fuld- arbejder lig 1 Arbejder i 300 Arbejdsdage aarlig). Alle de øvrige repræsenterer hver for sig mere end 30,000 Fuldarbej- dere. En Særstilling indtager paa Grund af sin Lidenhed Berufsgenossenschafl der Schornsteinsfegermeister. Det om- fatter kun 5500 Fuldarbejdere. Dets Skadeciffer (beregnet paa Grundlag af nugældende danske Lovs Erstatningssum- mer) har i Aarene 1898—1906 svinget fra 5 Kr. 80 Øre til 11 Kr. 60 Øre aarlig, og dets Administrationsudgifter har i Aare- ne 1904—1908 varieret fra 29,1 til 32,8 pCt. af Præmieind- tægten. Og det maa endda i denne Forbindelse erindres, at i Tyskland anvendes Rentesystemet, der giver langt ringere Svingninger i Skadeprocenten end Kapitalsystemet, som be- nyttes i Danmark. Det gennemsnitlige Antal Personer pr. Berufsgenossen- schaft er i Tyskland 119,000. Kun for enkelte Fags Vedkommende vil der lier hjemme kunne oprettes »Berufsgenossenschaften«, og man kan vist være temmelig sikker paa, at dette vil ogsaa ske uden Lovens Medvirkning. De vil dog aldrig kunne blive saa store, at de kan undgaa betydelige Svingninger i de Erstatningssummer, der hvert Aar skal udredes. I sin Beretning om Eandbrugsafdelingen for Aaret 1909. Side 7, 5. Stk., behandlerArbe j der forsikring s- R aa det selv dette Spørgsmaal og skriver: »Blandt Arbejdsgiverne viste der sig til at begynde med nogen Tendens til at danne lokale, gensidige Selskaber, om- fattende en enkelt eller nogle faa Jurisdiktioner (f. Eks. omfatter Københavns Amtsraadskréds kun 4 hele Jurisdik- tioner). I sin Erklæring til Indenrigsministeriet udtalte Randet sig imidlertid bestemt imod at give saadanne Sel- skaber Anerkendelse. Det henviste navnlig til, at disse