Forslag Til Lov Om Forsikring Mod Følger Af Ulykkestilfælde

93 Selskaber ikke vilde kunne faa en saadan Størrelse, at store Svingninger i de Erstatningssummer, der hvert Aar skulde udredes, kunde undgaas.« Skulde det dog ske, at disse tyske »Berufsgenossenschaf- leri« for en kort Tid bliver indførte i Danmark, maa man være klar over, at dette vil være ensbetydende med en Om- væltning paa Lovforsikringsomraadet. Man maa igen begynde paa bar Bund. Det gamle vel- prøvede og baade for Arbejdere, Arbejdsgivere og Arbejder- forsikrings-Raadet fuldt ud tilfredsstillende System kasseres, og Arbejdsgiveren fratages sin Ret til at afgive sit Forsikrings- ansvar i det statsanerkendte Forsikringsselskab, hvor han selv mener al kunne gøre det baade billigt og bedst. De af de for Tiden eksisterende Forsikringsselskaber indhøstede værdifulde statistiske Erfaringer, som man først i de senere Aar har kunnet begynde at drage Nytte af, og de med saa stor Bekostning indførte Forbedringer i Organiserin- gen af Forsikringsforholdet — Arbejdsgiveren og hans Sel- skab imellem — bortkastes som værdiløse. Nye Fag-Forsikringsselskaber uden Erfaring vil opstaa og maa nu med store Bekostninger atter erhverve de Forsik- ringer, som de alt bestaaende Forsikringsselskaber i sin Tid mider en heftig Konkurrence og med en Udgift af Hundrede Tusinder af Kroner har bragt ind under deres Organisation. Her er saa endda ikke talt om de store Beløb, som selve Etableringen af Fagforsikringsselskaberne vil komme til at koste. Nogle af de nu bestaaende statsanerkendte Forsikrings- foreninger maa høre op at virke — andre vil blive reduce- rede og splittede, uanset om de har været nok saa velledede og har gjort nok saa god Fyldest, ikke mindst i den Forstand, nt de ved en udmærket Administration har lettet Arbejdsgi- verne den Byrde, som er paalagt dem ifølge Ulykkesforsik- ringsloven. Vedrørende selve Bestemmelsen om, at det — naar tre Fjerdedele af de forsikringspligtige Arbejdsgivere indenfor en bestemt Art af Virksomheder har dannet et gensidigt For-