Forslag Til Lov Om Forsikring Mod Følger Af Ulykkestilfælde
År: 1915
Forlag: Harald Jensen Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 132
UDK: 368
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
fremmest udvider Omraadet af forsikrede Arbejdsgivere. I
al Almindelighed vil der fra de industrielle Interesser i Sagen
næppe blive rejst Indvending herimod. Den nuværende Lovs
paa sine Steder lidt haardhændede Adskillelse mellem Ulyk-
kestilfælde, der falder ind ander Loven, og Ulykkestilfælde,
der falder udenfor Loven, er vanskelig at forklare og vanske-
lig at forsvare. Naar man nu tænker paa at gaa bort Ira
denne Adskillelse og indføre en almindelig Forsikrings-Ret
for saa godt som alle Personer, der beskæftiges ved fremmed
Arbejde, forekommer det os i høj Grad betænkeligt, at man
samtidig gør et saa betydeligt Spring med Hensyn til
Størrelsen af de Erstatninger, som kan opnaas. De sidste
Aars sociale Erfaringer gaar dog sikkert i Retning af el større
Maadehold med Hensyn til n y Foranstaltninger paa den
humane Lovgivnings Omraade, og naar det nu er muligt med
Tilslutning fra alle Sider at faa Forsikringsretten udstrakt
næsten saa vidt, som den overhovedet kan udstrækkes, kan
vi ikke forstaa, at man ikke begrænser sig hertil, men i Ste-
det for tillige forøger den almindelige Byrde i ikke uvæsentlig
Grad og det i Tider, hvor man med god Grund fra Industriens
Side kan erklære, at denne ikke kan bære en Udvidelse af de
offentlige Byrder.
I en Henseende er der maaske Rimelighed i Forhøjelsen
af de nævnte Erstatningssummer. Vi tænker her paa For-
højelsen af Minimum for Erstatning for Invaliditet. Vi er-
kender, at de Erstatninger, der gives til Lærlinge og unge
Mennesker, ofte for ret betydelige Ulykkestilfælde, paa Grund
af den nuværende Lovs lave Minimum vistnok i mange Til-
fælde er for ringe, idet man ikke maa glemme, at den unge
Person, hvem Ulykkestilfældet rammer, skal bære Følgerne
deraf i en formentlig lang Aarrække, selv om adskillige af
disse Følger vel i Tidens Løb kan begrænses netop gennem
Øvelse og Arbejde. Men bortset fra denne Indrømmelse,
som altsaa kun gælder Erstatningen for Invaliditet og in-
genlunde Erstatningen for Død, maa vi meget anbefale,
at man allerede paa Sagens nuværende Stadium søger
at holde de forskellige Maksima paa samme Højde som
tidligere. Det kan ikke her i nogen synderlig Grad komme