Forslag Til Lov Om Forsikring Mod Følger Af Ulykkestilfælde

4) at udvide den i de nyere Ulykkesforsikringslove ind- førte Forsikringspligt til alle Arbejdsgivere, som Loven paa- lægger Forsikringsansvar; 5) at udvide Forsikringspligten til alle erhvervsdrivende, der anvender fremmed Arbejdskraft, og hvem der ikke hid- til har paahvilet en saadan Forsikringspligt; 6) at udvide Adgangen for Arbejdsgivere og selvstæn- dige erhvervsdrivende til at tegne frivillig Forsikring med Slatsunderstøttelse. De under 1) og 2) opstillede Krav tør formentlig siges at være fyldestgjorte ved det foreliggende Udkast. Som det vil ses, indeholder Kapitlerne 1, 2, 3, 4 og 5 Bestemmelser, som gælder for alle forsikrede og Arbejdsgivere, og for saa vidt der i de nævnte eller i de følgende Kapitler indeholdes Særbestemmelser for enkelte Grupper af forsikrede eller Ar- bejdsgivere, er disse overalt begrundede i en efter Raadets Skøn nødvendig Hensyntagen til de paagældendes særlige Forhold. Ved Udarbejdelsen af Bestemmelserne om, hvilke Ar- bejdsgivere der er Forsikringspligten undergivne, har Ran- det — i Lighed med hvad der er Tilfældet med den engelske Ulykkesforsikringslov af 1906 — benyttet den Fremgangs- maade at medtage alle, der ikke er udtrykkelig undtagne, jfr. Udkastets § 49. Denne Fremgangsmaa-de er efter Raadets Formening den ene naturlige, naar det principielle Udgangs- punkt maa siges at være, at alle Arbejdsgivere bør være for- sikringspligtige. En Opregning af, hvilke Virksomheder Lo- ven skal finde Anvendelse paa, kan vanskelig blive udtøm- mende, og Følgen heraf kan blive, at Arbejdsgivere, om hvis Forsikringspligt der ikke burde være Tvivl, intet Ansvar faar overfor deres Arbejdere. Af de i det følgende fremsatte Bemærkninger til Forsla- gets enkelte Paragrafer vil det fremgaa, at Randet paa flere Punkter har søgt at udfylde Mangler og raade Bod paa prak- tiske Ulemper ved den bestaaende Lovgivning, som dens Gennemførelse har bragt for Dagen. Men Raadet har des- uden ikke anset sig for afskaaret fra at foreslaa Ændringer af principiel Natur, for saa vidt disse maatte siges at være en