Forslag Til Lov Om Forsikring Mod Følger Af Ulykkestilfælde

Under 31. Marts 1913 stillede Randet følgende Spørgs- maal til Direktøren for Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring: »1 . Formener De, at det vil være muligt for Selskaberne \ed Hjælp af det bestaaende Akkvisitionsapparal al faa leg- net Ulykkesforsikring for alle ganske smaa Virksomheder — navnlig Haandværks- og Handelsvirksomheder —, som hidtil ikke har været inddragne under Ulykkesforsikringslovgiv- ningen? Vanskelighederne synes navnlig al besinn i at op- spore de mange smaa Virksomheder, hvoraf der stadig op- siaar nye, og som ofte er af meget kort Varighed. 2. Maa det antages, at saavel Akkvisilionsomkostnin- gerne som de løbende Administrationsomkostninger ved For- sikringen af disse Virksomheder vil blive uforholdsmæssig store? 3. Antager De, at det vil være forbundet med særlige Vanskeligheder at sikre, at en Gang tegnede Forsikringer hol- des i Kraft? Vil det være af Værdi for Selskaberne, al der tillægges dem Ret til at faa skyldig Forsikringspræmie ind- drevet ved Udpantning? Kan det under denne Forudsæt- ning antages, at Selskaberne kan gaa ind paa al bære ved- kommende Arbejdsgivers Risiko i et længere Tidsrum, f. Eks. el Aar, efter at del Tidsrum, for hvilket Præmie er belalt, er udløbet?, dog saaledes at Selskabet ikke hæfter fra det Tids- punkt, da et andet Selskab har overtaget Arbejdsgiverens Risiko? 4. Det antages, at der under den her om lalle Forsikring vil indgaa omtrent 33,000 Arbejdere og Funktionærer i Haandværk og Industri og omtrent 20,000 i Handel og Sam- færdsel. Tør det antages, at disse Grupper hver for sig eller samlede vil kunne udgøre en Forsikringsa fdeliiig for sig, saa- ledes at Risikofællesskab med større Virksomheder kan und- gaas? Kan De angive el Tal, som inaa antages al være det mindste, en saadan Forsikringsafdeling bor omfatte?«