Forslag Til Lov Om Forsikring Mod Følger Af Ulykkestilfælde

År: 1915

Forlag: Harald Jensen Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 132

UDK: 368

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
5 har faaet kolde Fødder. Det er disse Tilfælde, Raadet har haft for Øje med Bestemmelsen i § 1, andet Stykke. I § 3, første Stykke er optaget en Bestemmelse om, at Forsikringen ogsaa gælder Ulykkestilfælde, som bevisligt skyldes den forsikredes Forsøg p a a Redning af Menneskeliv, naar dette sker i Sammenhæng med en Beskæftigelse, som omfattes af Loven. Tilsvarende Bestem- melser findes i Lov af 3. April 1900 § 1, jfr. Lov af 30. Marts 1906 samt Lov af 1. April 1905 § 9. Det synes rimeligt at give denne i sig selv naturlige Regel almindelig Anvendelse for hele det Omraade, Udkastet finder Anvendelse paa. Her- med maa sammenholdes § 73, sidste Stykke, hvorefter Er- statningerne skal godtgøres Forsikringsselskabet af Statskas- sen. Udkaslets § 3, andet Stykke, indeholder ændrede Be- stemmelser angaaende Virkningen af, at den forsikrede har hidført Ulykkestilfældet ved grov Uagtsomhed. For sin Opfattelse af dette Begreb og af den rette Fortolkning af Bestemmelsen i Lov af 7. Januar 1898 § 1, andet Stykke, har Raadet gjort udførlig Rede i sin Beretning for Aaret 1900 S. 22—29. De her opstillede Grundsætninger har Raadet stedse fulgt, og det maa fastholde deres Berettigelse overfor det An- greb, der rettes imod dem i et Andragende af 3. Oktober d. A. fra Dansk Ulykkesforsikrings-Forening, som følger hermed tilbage. Raadet skal til dette Andragende bemærke, a t Spørgsmaalet om udvist grov Uagtsomhed opstaar saa sjæl- dent, at <ier ikke kan være Tale om, at dette Forhold kan have nogen Betydning for Selskabernes Præmieansæltelse, a t det i og for sig maa anses som et væsentligt Moment ved Afgørelsen af, om der er udvist grov Uagtsomhed, at der foreligger Overtrædelse af Forbud eller reglementariske Be- stemmelser, men at det som Regel viser sig, at saadanne Be- stemmelser ikke overholdes tilbørligt, samt endelig a t Be- røvelsen af Erstatning langt fra er det eneste og paa ingen Maade det mest passende Middel til at hindre de forsikrede i at udvise Uagtsomhed under Udførelsen af deres Arbejde. Det maa tværtimod vistnok siges, at det ofte er en i Forhold til den udviste Uforsigtighed urimelig streng Fremgangsmaa-