Forslag Til Lov Om Forsikring Mod Følger Af Ulykkestilfælde

sionsvedtægt § 9 kunde tjene som Forbillede for den Ord- ning. som ønskes tilvejebragt ved den kongelige Anordning. Efter Udkastet vil Forsikringspligtens Ordning som Re- gel svare til den, der er foreskrevet i Lovene af 1. April 1905 og 27. Maj 1908. Enhver Arbejdsgiver, hvem der paahviler Forsikringsansvar efter Loven, vil herefter have Pligt til at tegne Forsikring i el af Indenrigsministeren anerkendt gen- sidigt Selskab eller Selskab med begrænset Ansvar. Formaalet med Forsikringspligtens Indførelse er at skaf- fe de forsikrede Garanti for, at de faar deres Krav opfyldte, naar de kommer til Skade. Erfaringen viser imidlertid, at den ovenfor omtalte Ordning ikke frembyder absolut Ga- ranti i saa Henseende. Det er ved Gennemførelsen af begge de fornævnte Love forekommet, at Arbejdsgiveren ikke har opfyldt sin Forsikringspligt og vist sig ude af Stand til at fyl- destgøre den erstalningsberetligedes Krav. Der har blandt Raadets Medlemmer været Enighed om, at der ved Ulykkesforsikringslovgivningens Revision burde tilvejebringes en Ordning, der gav de erstatningsberettigede en ubetinget Sikkerhed for at faa deres Krav fyldestgjort. Blandt Slutningsbestemmelserne er i § 74 optaget Regler om, at (ler hos Arbejdsgivere, der er forsikringspligtige efter § 18, skal findes opslaaet en Plakat med Angivelse af Forsikrings- selskabet, hvori Forsikring er tegnet, samt en Plade, hvorpaa Selskabets Forsikringsmærker med Angivelse af, for hvor lang Tid Forsikringen gælder, skal opklæbes. Disse Regler svarer til dem, der er foreskrevne i Lov af 27. Maj 1908 § 24. Soni I id ligere nævnt har disse Regler, der er stødt paa en Del Kritik i Landbefolkningen, ikke kunnet forhindre, at der er forefaldet en Del Tilfælde, hvor Arbejdsgiverne ikke har tegnet Forsikring, og der er ogsaa ved Udkastets Behandling i Raadet fremkommet nogen Betænkelighed ved at give dem den almindelige Anvendelse, som her er foreslaaet, saa meget mere, som det kan ventes, at man i et stort Antal Tilfælde ikke vil rette sig efter dem. I hvert Fald maa der træffes videregaaende Bestemmel- ser til Sikring af de erstatningsberettigedes Krav. I Udka stets § 20 er det foreslaaet, at saafremt der ikke maatte op-