Den Danske Landbrugsafdeling paa Verdensudstillingen i Paris 1900
Aftryk af Artikler i Berlingske Tidende

8 saaledes fordelt: 41,5 pCt. modne Kornafgrøder, Boghvede og Bælg- sæd, 34,5 pCt. besaaet med Kløver og Græs, 9 pCt. Enge og andre naturlige Græsarealer, 2,2 pCt. Grønfoderafgrøder, 5 pCt. Rodfrugter og Kartofler, o,04 pCt. Kjøkkenurter og 7,9 pCt. Brakjord. I de sidste tyve til tredive Aar er den til Kornavl opdyrkede Overflade bleven betydelig formindsket for at give Plads til en større Udvikling af Foderproduktionen, en nødvendig Følge af det mægtige Opsving, Kvægavl og MælkeindListri have taget. Navnlig har Dyrkning af Rodfrugter gjort store Fremskridt, saaledes at den hertil bestemte Overflade er fire Gange større end for tyve Aar siden. Den danske Jordbund er, i hvert Fald for sin halve Udstræk- nings Vedkommende, ubetinget frugtbar, men det har været nød- vendigt ogsaa at tiltvinge sig Herredømmet over store Sandstræk- ninger i Jylland, hvor der er plantet Skove og Krat, samt over Moser og Tørvegrave. Dernæst kræver selv den bedste Jordbund stadig Omsorg. Efter at have fastslaaet det bedste Kultursystem, der bør følges, gjælder det om yderligere at forbedre Planter og Dyr og om at anvende den mere passende Gjødning. En god Landbrugslovgivning bør sikre Eiendommene mod de uheldige Føl- ger af altfor stærk Udstykning, og Planerne over Jordernes Forde- ling i Danmark efter Forordningen af 23. April 1781 vise os, at den danske Lovgivning har haft et vaagent Øie og en heldig Haand med Hensyn til Løsningen af denne Opgave. Hele Danmarks Udstilling indgyder os Beundring for, hvad Landet i det sidste halve Aarhundrede har formaaet at udrette til Forbedring af Landbrugets Kaar. Det forekommer os, at man med Bestemthed kan paapege to forskjellige Faser i det danske Landbrugs Udviklingshistorie. Den første Fase falder omtrent ved Aarhundre- dets Midte, da der indføres nye Landbrugsmaskiner og opføres bedre, mere tidssvarende Bygninger; Mælkeindustrien tager fra da af et mægtigt Opsving, der har endnu mere Fart og Høide i Fredsaarene efter Krigen 1864. I Lighed med saa mange andre Nationer — Frankrig efter 1870 for Exempel — koncentrerede Danmark sin Energi paa Opdyrkninger af Moderlandet ligesom i Følelsen af, at dette fra nu af, for at Tabet kunde opveies, maatte yde mere end