Den Danske Landbrugsafdeling paa Verdensudstillingen i Paris 1900
Aftryk af Artikler i Berlingske Tidende

7 sætning kun er Gjenspeiling af dens geologiske Konstitution, del- er bleven mere eller mindre ændret ved Elementernes Tilførsel eller Ødelæggelser. Hist have Isbræerne hidført de rige, lerholdige Lag- dannelser, der udgjøre Øernes frugtbare Jordbund; her har den af det smeltede Isvand beskyllede Jord mistet sine frugtbare Bestanddele og er bleven til sandede Hedestrækninger, saaledes som Tilfældet er i Jylland, udgjørende 41 pCt. af Danmarks Totaloverflade, men som det dog ved Folkets ufortrødne Arbeide for Størstedelen er lyk- kedes at omdanne til frugtbar Jord. Det er Klimaet, der er Vegetationens anden Faktor. Komiteen giver os i saa Henseende fornøden Oplysning med de interessante Oversigter, der skyldes Herr Willaume Jantzen, Underbestyrer ved det meteorologiske Institut i Kjøbenhavn. Danmark ligger saa høit mod Nord, at dets Klima skulde synes at bære Mærker deraf; men Naturen, der i saa mange Henseender har været det bevaagen, har beskyttet det mod Kulde ved mod Vest at omgive det med en uhyre Vandflade, Atlanterhavet, og mod Øst med store Fastlande. Danmark har derfor, Sommer og Vinter, et mildt Øklima, og da de forskjellige Egne af Landet ligge omtrent i samme Høide over Havfladen, ere Kulturforholdene gjennem- gaaende ens. Danmarks Topografi og dets Naboskab til store Hav- strækninger giver os Anledning til at tro, at Regnmængden maa være betydelig, hvilket ogsaa fremgaar af de foreliggende Oplys- ninger, og denne Omstændighed, der styrkes af vore personlige Iagttagelser, henviser Landet til den Mælkeproduktion, hvoraf det har draget saa stor Fordel. De anseete Malkekvægsracer i Holland, Schweitz, Normandiet og Bretagne leve, som bekjendt, ligeledes under fugtige Himmelstrøg, hvor de foruden passende Føde heller ikke mangle de for Mælkeproduktionen nødvendige atmosfæriske Forhold. Hvorledes har det danske Agerbrug draget Fordel af Jordbun- den og Klimaet? Statskonsulent i Planteavl, K. Hansen, oplyser i saa Henseende om, at i 1896 var kun 5 pCt. af Landets Totaloverflade ikke ud- nyttet til Agerbrug, Skovbrug, Landeveie, Jærnveie o. s. v. Paa samme Tid var den til Agerbrug udnyttede Overflade