Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

107 nes Tvermaal. Vi have allerede andetsteds bragt i Erin- dring , at Sir William Herschel ved en Forstørrelse af 6500 Gange endnu fandt Diametren af Stjernen Vega at være 0",36. Billedet af Arkturus blev i en tæt Taage saaledes formindsket, at dens Skive var endog under 0" ,2. Det er paafaldende, hvorledes, paa Grund af den Skuffelse, som Stjernestraalingen vækker, og for Opfindelsen af tæt teleskopiske Seen, Kepler og Tycho tilskrevet Sirius et Tvermaal af 4' og 2' 20". De afverlende lyse og in orke Ringe, der ved to- til trehundrede Gange Forstørrelse oingive de smaa falske Stjertteffiver og som irisere ved Anvendelse af Diaphragmer af forffjellig Skikkelse, ere paa samme Tid Folge af Jnterferentseil og Diffractionen, hvilket Aragos og Airys Observationer godtgjore. De mindste Gjenstaude der telestopisk endnu tydeligt lade sig erkjende som lysende Punkter (dobbelte Dobbeltstjerner, saasom e i Lyren; den 5te og 6te Stjerne, som Struve i Aaret 1826 og Sir John Herschel i Aaret 1832 have opdaget^ i Trapetium cif den store Taageplet i Orion, og som danner den fiirdobbelte Stjerne •9- t Orion), kunne anvettdes til at prove opliste Instrumen- ters , Nefractorers saavel som Reflectorers Fuldkommenhed og Lysfylde. Farveforskjelligheden af Stjernernes ejendomme- lige Lys, saavelsom Planeternes reflecteerte, er allerede fra en tidlig Tid erkjendt; men Kundskaben om dette mærkvær- dige Phænomen er forst ved det teleffopiske Seen, og forneiu- melig siden man levende har beskjæftiget sig med Dobbel- stjernerne, bleven overordentlig udvidet. Her er ikke Tale om den Farveforandring, der, som allerede ovenfor er bragt i Erindring, ledsager Funklingen endog af de hvideste Him- mellegemer; endnu mindre om den forbigaaende, for det