Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

121 de smaa sammentrængte Stjernelag. Dette Lysskjcer er det samme paa Punkter, hvor alt oploser sig ganfle i Stjerner og det endog hvor disse fremtrcedepaa en sort aldeles dunstfri Grund. Det er i Almindelighed en mærkværdig Charakteer ved Mælkevejen, at kugleformige Stjernehobe (globular clusters) og Taagepletter af regelmæssig oval Form ere lige sjeldne i famine85 medens begge Slags hyppig findes strøede ved Siden af hinanden i meget stor Afstand fra Mcelkeveien; ja i de magellanske Skyer ere endog isolerede Stjerner, kugleformige Stjernehobe i alle mulige lagvise Sammendyng- niuger og Taagepletter baade af bestemt oval og af ganfie uregelmæssige Former blandede mellem hverandre. En mærkelig Undtagelse fra disse kugleformige Stjernehobes Sjældenhed i Mælkeveien, gjor en Negion i samme mellem RA. 16h 45' og 18” 44': mellem Alteret, den sydlige Krone, Skyttens Hoved og Krop, og Skorpionens Hale. Mellem e da, O' i denne ligger just en af de paa den sydlige Himmel faa yderst sjelvne ringförmige Taager. 86 I mægtige Te- leskopers Synsmark (man erindre, at, efter Sir Wiliam Herschels Antagelse, 900 Siriusafstande optages i et 20 Føds øg 2800 i et 40 Fods Instrument), synes Mælkeveien ligesaa forskjellig dannet t sit siderale Indhold, som den fortoner sig uregelmæssig og ubestemt i sit Omrids og i sine Grændser for det uvæbnede §)ie. Medens den paa visse Streg over vide Num frembyder den største Ensformighed i Lys og Stjernernes synlige Størrelse, saa forekommer paa andre Strøg de meest glimrende Pletter af tæt sammentrcengte Lys- puncter, afbrudte ved mørfere,87 stjernefattige, ligesom kornede eller endog nætformige Mellemrum, ja i nogle af disse Mellemrum, dybt inde i selve Mcelkeveien (Galaxis), er