Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

145 som 3die Størrelse, men aftog indtil 6te Størrelse, inden den forsvandt, uden at blive regnet i Classe med de efter Argelanders Iagttagelser periodisk foranderlige Stjerner. Forsvundne Stjerner. — Opdagelsen og Optæl- lingen af de saakaldte forsvundne Stjerner er af Vigtighed med Hensyn til Eftersporingen af det store Antal Smaa- planeter, der sandsynligvis hore til vort Solsystem; men trods Nøjagtigheden af de nye Positions-Fortegnelser over teleskopiske Firstjerner og af de nye Stjernekort, kan man dog kun med stor Moje bringe det til overbevisende Vished, at en Stjerne fra et vist bestemt Tidspunkt kan siges virkelig at være forsvunden af Himlen. Iagttagelses-, Reductions- og Trykfejl? vanzirc ofte de bedste Cataloger. Verdenslegemers Forsvinden paa Steder, hvor man tilforn bestemt bar feet dem, kan ligesaa godt være en Folge af deres egen Be- vægelse, fom af en saadau Svækkelse i Lysprocessen paa deres Overflade eller i Wotosphceren selv, at Lysbolgerne ikke længere ere tilstrækkelige til at afficere vort Synsorgan. Hvad vi ikke længere kunne see, er derfor ikke forgaaet. Usynlig- blevne Stjerners ødelæggelse eller Udbræudeu er en Idee, som tilhorer den Tychoniske Tid. Ogsaa Plinivs spør- ger i det stjonne Sted over Hipparch; „stellae an obirent nascerenturve46. Den evige tilsyneladende Verel, der fore- Ötiner i Verden som Tilbliven og Ophoren, er ikke Tilintet- gjorelse, men Stoffernes Overgang i nye Former; nye Blandin- ger, som betinge nye Processer. Merke Verdenslegemer kunne ved en fornyet Lysproces igjen pludseligt fremstraale. Periodisk foranderlige Stjerner. — Da Alt Paa Himmelhvælvingen bevæger sig og er foranderligt i Ti- den og Rummet, saa ledes man ved Analogier til den For- modning: at ligesom Firstjernerne i det Hele tagel have en A. v. Humboldt, Kosmos UI. 10