Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

15 des finde vi i Bogen om Sjælen18 allerede Spiren til Lysets Undulations-Theorie. Synets Fornemmelse er en Folge af en Rystelse, af en Bevægelse, i det mellem Øjet og den sete Gjenstand værende Medium, og betinges ikke ved nogen Udstrømning fra Gjenstanden eller øjet. Hørel- sen sammenlignes med Synet, da Lyden ligeledes er en Følge as en Rystning i Luften. Aristoteles, idet han lærer ved den tænkende Fornufts Virksomhed t det Særegne af de iagttagelige Enkeltheder at udforske det Almindelige, omfatter stedse Naturen i sin Heel- hed, saavel som den indre Sammenhæng, ikke alene med Hen- syn til Kræfterne, men ogsaa med Hensyn til de organiste Skikkelser. I Bogen om Dyrenes Dele (Organer) udtaler han tydeligt sin Tro angaaende Versenernes Gradationsscala, paa hvilken de fra de lavere stige op til de højere Former. Naturen gaaer i uafbrudt, fremskridende Udviklingsgang fra det Uoplivede (Elementaire) gjennem Planterne over til Dy- ret: nærmest „til, hvad der endnu ikke er noget egentligt Dyr, men hermed dog saa nær beslægtet, at det i det Hele kun lidet adskiller^ sig fra samme". I Dannelsernes Over- gange „ere Mellemtrinene20 næsten Umærkelige". Kosmos's store Problem er for Stagiriterl Eenheden i Naturen. „I denne", siger 21 med en egen Livlighed i Udtrykket, „fin- des intet usammenhængende Indskudt, saaledes som i en flet Tragödie". Den naturphilosophiske Stræben efter at underordne alle Phænomenerne i den, som et samlet Hele betragtet Kosmos, et eneste Forklarings-Princip, er umiskjendeligt i denne dyb- sindige Philosophs og omhyggelige Naturiagttagers samtlige Skrifter; men Videnskabens mangelfulde Tilstand, saavelsom Ubekjendtstabet til Methoderne at erperimentere paa, d. v. s.