Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

16 til at fremkalde Mænomener under bestemte Betingelser, for- hindrede endogsaa at opfatte smaa Grupper af physiste Pro- cesser i deres Causalforbindelse. Alt blev reduceret til de stedse gjentagne Modsætninger af Kulde og Varme, af Fug- tighed og Torhed, af primitiv Tæthed og Tyndhed; ja end- ogsaa til Foraarsagelsen af Forandringer i Legemsverdenen ved en Slags indre Strid (Antiperistase, imellem tvende fjendtlige Magter), som minder om vore nugjceldende Hypotheser om modsat Polaritet, om Contrasten af plus og minus.22 Proble- mernes formeente Oplosning giver dernæst Kjendsgjærnin- gerne omhyllede tilbage, og Stagiritens ellers saa mægtig concise Still gaaer i Forklaringen af meteorologiske eller op- liste Processer ofte over t selvbehagelig Brede og hellensk Snakkesalighed, Da Aristoteles kun lidet havde sin Tanke rettet paa Stoffernes specifiske Forskjellighed, men aldeles paa Bevægelse, saa træder hos ham gjentaget den Grundidee frem, at soge Aarsagen til alle telluriste Natur- phcenomener i Impuls af Himmellegemerne, og i Himmel- sphcerens Notation: dog kun som anet og med Forkjærlighed plejet23, men ikke fremstillet i absolut Skarphed og Bestemthed. Den JmpUls, som jeg her betegner, antyder kun Med- delelsen af Bevægelsen som Grund til alle materielle Phce- nomener. Phantheististe Anskuelser ere herfra udelukkede. Guddommen selv er den højeste „ordnende Eeuhed, der aabenbarer sig i alle den samlede Verdens Kredse, der forle- ner ethvert enkelt Naturvæsen med sin Bestemmelse og som absolut Magt holder Alt faminen".24 Hensigtsbegrebet og de teleologiske Anffuelser findes ikke anvendte paa de Under- ordnede Naturprocesser, paa den uorganiske eller elementaire Natur, men fortrinsviis paa de højere Organisationer^ i Dyr- og Planteverdenen. Paafaldende er det, at efter denne