Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

 17 Lære Gvddommen selv ligesom betjener sig af en Mængde Astral-Aander, der vide at fore Planeterne i de evige Ba- ner.26 Stjernerne aabenbare Guddommelighedens Billede i Sandseverdenen. Det lille Pseudo-Aristotelifle, vistnok stoiske Skrift om Kosmos, vil her til Trods for sin Titel ikke videre blive omtalt. Thi vel fremstiller det naturbestrivende og ofte med rethorifl Livlighed og Colorit, saavel Himmel og Jord, som ogsaa Havets og Luftkredsens Strømninger; men der aabenbarer sig deri ingen Tendents til, at føre Kosmos's Phænomener tilbage paa almindelige phpsikalffe, d. v. s. paa i Materiens Egeustaber grundede Principer. Jeg bar dvælet noget længere ved de glimrende Epocher i Oldtidens Naturanfluelser, for at stille de tidligste For- søg til en Almindeliggjorelse ligeover for dem, som tilhore den nyere Tid. I Aarhundredernes Tankebevægelse, som med Hensyn til de kosmiske Anskuelsers Udvidelse er bleven stildret i en anden Deel af dette 33ærf 2rz udmærker sig Slutningen af det trettende og Begyndelsen af det fjor- tende Aarhundrede; men Roger Bacons Opus majus, Al- bert den Stores physiste Geographie (Liber cosniographi- cus), Cardinal Petrus de Alliaco's (Pierre d'Ailly) Ver- den sm alerte, (Imago Mundi) ere Værker, der, saa mæg- tigt de end have virket paa deres Saintidige, dog ikke svare til den Titel, som de fore. Iblandt de italienske Modstandere af den Aristoteliske Physik betegnes Bernardino Telesio fra Co- senza som Begrunderen af en rationel Naturvidenskab. Alle Phcenomener med Hensyn til den sig passiv forholdende Ma- terie betragtes af ham som Virkninger af tvende ulegemlige Principer (Kræfter), af Varme og Kulde. Ogsaa hele det organiske Liv, de „besjælede" Planter og Dyr, ere Productet af hille tvende evigt modstridende Kræfter: af hvilke for- A. v. Humboldt, Kosmos. Ill. o