Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

18 trinsvis den ene, Varmen, tilhorer Himlens; den anden, Kulden, derimod Jordens Sphære. Med endnu mindre t Tomme holdt Phantasie, men og- saa begavet med dyb Forsteraand, forsoger Giordano Bruno fra Nola i tre Værker: °s De la Causa, Princip i o e Uno; Contemplalioni circa lo Infinite, Universo e Mondi intime- rabili; og De Minimo et Maximo, at omfatte Verdenshelet. I Telesio's Philosophie, en Samtidig af Kopernikus, erkjeu- der man idetmiudste Bestræbelsen efter at reducere Materiens Forandringer paa to cif dens Gruudkrcefter, der vel kunne betragtes som udenfra virkende", men som dog ogsaa ligne Grundkræfterne, af Tiltrækning og Frastødning i Boscowich's og Kant's dynamiske Naturlære. Nol an er en s kosmifte Anskuelser ere reent metaphysiskc; de soge ikke Aarsagerne til de sandselige Phcenomener i Materien selv, men berore „Uen- deligheden af det med selvlysende Verdener opfyldte Num, disse Verdeners Besjælthed, og den højeste Intelligents's, Guds, Relation til Universet". Udrustet med ringe mathc- matisk Viden, var Giordano Bruno dog lige indtil sin fryg- telige Martyrdøden enthusiastisk Beundrer af Kopernikus, Tycho og Kepler. En Samtidig af Galilæi, oplevede han dog ikke Kikkertens Opfindelse ved Hails LLppershey og Za- charias Jansen, og altsaa eiheller Opdagelsen af den „lille Iupitersverden", af Venus's Phaser og Taagepletterue. Med dristig Tillid til det, som han kalder luine interno, ragione naturale, altezza dell’ intellelo, hengav han sig til heldige Anelser angaaende Firstjernernes Bevægelse, Kometernes pla- netarifle Natur og Iordens fra Kuglens Form afvigende Skikkelse.^0 Ogsaa den græffe Oldtid er fuld af saadanne uranologiffe Forjættelser, der senere ere blevne opfyldte. I den Tankeudvikling over kosmiffe Forhold, hvis Ho-