Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

20 skildre Jordlegemet som et levende Uhyre, hvis valfistartige Respiration, i periodisk, af Soltiden afhængig Sovn og Vaagnen, betinger Oceanets Opsvulmen og Spuken. Ved den mathematiste, allerede af Laplace erkjendte Dybsindighed, der fremlyser af et af Keplers ©frifter33, maa man beklage, at Opdageren af de tre store Love for al planetarist Bevægelse ikke er streden frem ad den Vei, hvorpaa hans Anstuelser an- gaaende Verdenslegemernes Masse-Tiltrækning havde fort ham. Begavet med en endnu større Mangfoldighed af Natur- kuudflaber end Kepler, og Begruuder af mange Dele i den mathematiste Physik, foretog Descartes sig i et Værk, som han kaldte Traité du Monde, eller ogsaa Summa Philo- sophiae, at omfatte hele Phcenomenernes Verden: den himmelske Sphære samt alt, hvad han vidste om den livffjæn- kede og »oplivede jordiffe Natur. Dyrenes Organismus, iscerdeleshed Menneskets, for hvilken han i elleve^ Aar havde hengivet sig til et saare alvorligt Studium, stulde flutte Værket. I en Brevverling med Pater Mersenne forefinder man hyppige Klager over Arbejdets langsomme Fremstriden, og Vanskeligheden ved tilknyttende at ordne saa mange Ob- servations-Elementer sammen. Descartes's Kosmos, som han stedse kaldte sin Verden (son Monde), skulde endeli- gen mod Slutningen af Aaret 1633 overgives til Trykken, da Rygtet om Galilæi's Domfældelse af Inkvisitionen t Nom, hvilket forst fire Maancder ester, nemlig i October 1633, blev Udbredt ved Gassendi og Bouillaud, lod ham tage sin Beslutning tilbage, hvorved Efterverdenen berovedes et stort, met saa megen Meje og Omhyggelighed fuldendt Værk. Mo- tivcrne til Ikke-Udgivelsen af dette var Kjærlighev til fred- sommelig No i hans eensomme Ophold i Deventer, ligesom from Frygt, for at være nærbedig angaaende den hellige