Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

21 Stols Decreter imod Jordens planetariske Bevægelse.^ Forst 1664, altsaa fjorten Aar ester Philosophens Dod, bleve nogle Fragmenter trykte under den forunderlige Titel: Le Monde ou Traité de la Lumiére.36 De tre Kapitler, som omhandle Lyset, udgjore neppe en Fjerdedeel af det Hele. Derimod hensættes de Afsnit, som oprindeligen hørte til Descartes's Kosmos og indeholdt Betragtninger over Planeternes Bevægelse og Solafstande, over Jordmagnetis- men, Ebbe og Flod, samt Jordfljælv og Vulkaner, t tredie og fjerde Deel af det berømte Værk: Principes de la Phi- losophie. Huygens's Kosniotheros, der forst udkom efter hans Dod, fortjener, til Trods for sit betydningsfulde Navn, neppe at nævnes i denne Optælling af kosmologiske Forsøg. Den er kun en ftor Mands Dromme og Anelser over Plante- og Dyreverdenen paa de fjerneste Verdenslegemer; fornemmeligen over Menneskeslægtens dersteds forandrede Skikkelse. Man troer at læse Kepler's Somnium astronomicuin eller Kir- cher's ekstatiske Reise. Da allerede Huygens, ligesom vor Tids Astronomer, frakjendte Maanen Vand 37 og Luft, saa er han med Hensyn til Maauemerlneskerne endnu mere forlegen, end angaaende Beboerne paa de fjernere „dunst- og styrige" Planeter. Den udødelige Forfatter af Værket Philosophiae Na- turalis Principis mathematics lykkedes det ved Antagelsen af en, al Materie iboende Grundkrast for Bevægelse, at opfatte den hele uranologiste Deel af Kosmos i Phæno- menernes Causalforbindelse. Forst Newton har hævet den physiffe Astronomie til Oplosningen af et stort mathematifl Problem, og overhovedet til en mathematist Videnstab. Ma- teriens Qvautitet i ethvertsonchelst Verdenslegeme giver