Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

22 Maalet for dets tiltrækkende Kraft: en Kraft, der virker i omvendt Forhold til Afstandens Qvadrat, og bestemmer Størrelsen af de Perturbationer, som ikke alene Planeterne, men ogsaa alle Verdensrmnmet opfyldende Myriader af Himmellegemer udove paa hinanden. Men det newtonfle, ved Simpelhed og Almeengyldighed saa beundringsværdige Gravitations-Theorem, er i sin kosmiffe Anvendelse ikke indskrænket til den Uranologifte Sphære, det beherfler ogsaa de tellurifle Phcenomener i tildeels endnu Uudforskede Retnin- ger; det giver Noglen til periodiske Bevægelser i Oceanet og Atmosphæren, 88 til Oplosning af Problemerne med Hen- syn til Capillariteten, til Endosmos og Erosmos, samt til mange chemiske, elektromagnetiske og organiske Processer. Newtonbs ftsp stjeldncr allerede Masse-Tiltrækningen, saaledes som den yttrer sig i alle Himmellegemers Bevægelse samt i Phænomenerne af Ebbe og Flod, fra Molekular- Tiltrækningen, der kun bliver virksom i uendelig liden Afstand og ved den inderligste Berøring. Saaledes viser, ved alle Forsøg paa at fore det Foran- derlige i Scmdseverdenen tilbage paa et eneste Grundprincip, Læren om Gravitationen sig som meest omfattende og kosmist meest lovende. Imidlertid lade, til Trods for de glimrende Fremflridt, som i den nyere Tid ere gjorte t Sto- chiometrien (i Negnekunsten med chemiffe Elementer og i Rumfangs-Forholdene med Hensyn til de blandede Gasarter), sig endnu ikke alle Stossærens physikalfke Theorier fore til- bage paa mathematisk bestemmelige Forklaringsgrunde. Em- piriffe Love ere blevne udfundne, og efter de vidtudbredte Att- ftuelser med Hensyn til Atomistiken eller CorpUscular-Philo- sophien er Meget bleven tilgjængeligere for Mathematiken; men, ved Stoffernes grændselose Heterogeneitet og ved de