Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

325 i yderst sjeldne Tilfælde ganffe; saalcdes forsvandt den efter Keplers tidligste Iagttagelse 26 den 9. December 1601; og i den nyeste Tid, uden at have været til at finde endog med Kikkertcr ten 10. Juni 1816 i London. En ejendommelig, ikke noksom udforsket Diapham'tets-Tilstand i enkelte Lag af vor Atmosphære maa være Aarsagen til dette ligesaa sjeldne som besynderlige Phænomeu. Hevclius bemærker udtrykkelig, at i en total Formørkelse (den 25te April 1642) var Himlen ved ufuldkommen klar Luft bedækket med funklende Stjerner, øg dog forblev Maaneffiven sporlos forsvunden endog ved de for- skjelligste Forstørrelser, som hau anvendte. I andre, lige- ledes meget sjeldne Tilfælde femme kun cukelie Dele af Maaueu svagt tilsyne. Almindcligviis sees Skiven under en total Formørkelse red og det i alle Grader af Farvens Inten- sitet, ja, naar Maaueu er langt borte fra Jorden, næsten i Overgang til det Ildrøde og Eledcnde. Da jeg for et halvt Aarhundrede siden (29de Marts 1801) laae for Anker ved Den Barn i Nærheden af Cartagena te Indias øg iagttog en Total-Formørkelse, var det mig overordentlig paafaldeude, hvor langt mere lysende ten rote Macmeftive viste sig under den tropiske Himmel end t mit nordlige Fædreneland.Det hele Phænomeu er som bekjendt en Folge af Straalcbrydnin- ßeii: idet som Kepler særdeles rigtig udtrykker sig (Parelip., Astron, pars optica p. 893), Selstraalerne ved deres Gjen- nemgang gjcnncm Almosphærcn tnfkctere28 mod Jorden og ka- stes ind i Skyggekcgleu. Den iltrode eller gloende Skive er iovrigt aldrig eeusfarvet. Nogle Steder vise sig altid dunklere og derhos fortstridcnde farvestiftende. Grækerne havde dan- net sig en egen, underlig Theorie om de ferstjellige Farver, som den formørkede Maane st'ulde vise alt eftersom Formør- kelsen indtraf til forstjellige Timer.29