Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

326 I den lange Strid om Sandsynligheden eller Usandsyn- ligheden af en atmosphcerisk Omhylning af Diaanen, have nøjagtige Occultations-Jagttagelser beviist, at der ingen Straa- Lebrydninger finder Sted ved Maaneranden, og at de Schrö- terske Antagelser^o af en Maane-Atmosphære og Maane- Dcemring følgelig derved vorde gjendrevne. „Sammen- ligningen af begge Maane-Halvdiametrenes Størrelse, som kan udledes deels ved directe Maaling, deels af Stjerne- Occultationernes Varighed, lærer, at Lyset af en Fir- stjerne, i det Djeblik, denne berorcr Maaneranden, ikke for os mærkelig bringes til at afvige fra dets ligeli- nede Bevægelse. Fandt der nogen Straalebrydning Sted ved Maaneranden, saa maatte dett anden Bestemmelse give Halvdiametren det Dobbelte mindre end den forste; yvoriinod efter flere gjentagne Forsøg begge Bestemmelser komme saa neje overeens, at man ikte har kunnet finde nogensouchelst asgjorende Forstjel."^^ Indtrædelsen af Stjerner, fom lader sig særdeles starpt iagttage paa den mørke Nand, følger altid pludselig og Uden successiv Formindskelse af Stjerneglandsen; ligeledes Udtrædelsen eller Gjentilsynekvmsten. Ved de faa Undtagelser, som angives, maa Aarsagen have ligget i iil- fældige Forandringer t vor Atmosphære. Er nu Iordmaanen blottet for enhver gasagtig Lmhyl- nittg, saa frcmtrcede^^ Stjernerne der, vcd Mangel af alt diffust Lys, paa en næsten sort Daghim rn e l; ingen Luft- bolge kan dcr bære Klang, Sang eller Tale. Kort sagt: Maanen er for vor Phantasie, der saa gjerne anmassende svæver over i det Uudforstelige, en lydlos Ark. Det ved Stjerne-dækninger undertiden bemærkede Phæ- nomen af ben indtrædeude Stjernes Dvæle» (Klæben) paa eller i Maaaens Rand 88 kan vel ikke betragtes som en