Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

327 Folge of den Irradiation, der ved den smalle Maane- segl, formedelst en saa forskjellig Intensitet af Lyset i den aftefarvede og den af Solen umiddelbart oplyste Deel, lader, denne, rigtignok omfattettde hiin, fremtrcede for Djet. Arago har ved en total Maaneformorkelse, under Conjunc- tioneu tydeligst, sect cn Stjerne klæbe ved sig den svagt ly- sende rode Maanestive. Om overhovedet det her berørte Phcenomen er grundet i Opfattelsen og i physiologiske Aar- sagcr34 eller i Aberrationen af 35 Neftangibilitet og Sphcericitet, er vedblevet at være en Discussions--Gjenstand mellem Arago og Plateau. De Tilfælde, i hvilke man paa- staaer ved en Occultation at have sect en Forsvinden og Gjentilsynekomst, og derpaa atter en Forsvinden, maae vel an- tyde, at Indtrædelsen tilfældigviis er fleet paa en ved Bjerg- strcenter og dybe Kloster difformeret Kant af Maaneranden. De store Forskjelligheder i Lys-Nefleren fra de enkelte Regioner af den oplyste Maanestive, og i Særdeleshed Man- geleil af starp Vegrændsning i Maanephaserne paa den indre Naild hen mod den aflefarvcde Deel, fremkaldte allerede i de ældste Tider adskillige forstandige Anskuelser angaaende Ujevnhederne paa vor Satellits Overflade. Plutarch siger Udtrykkeligt t det lille, men meget mærkværdige Skrift om Ma anens Billede: at man i Pletterne kurme formode Tilværelsen deels af dybe Kloster og Dale, deels af Bjerg- spidser, „som kaste lange Skygger ligesom Athos, der med sin Skygge naaer Lemnos".3(5 Pletterne bedække omtrent 2 3 af hele Skiven. Med blotte Vine ere under gunstige Forhold i Maanens Stilling kjendelige ved Klarhed i vor Almosphære: Ryggen af Apenninern es Holland, den morke Voldflette Grimaldi, det afsluttede Mare Crisium, det