Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

329 Arago har erindret mod de fra Ujevnbederne hidledte Grunde, at nogle af disse Flader trods Ujevnhederne dog kunde tilhore en med Vand bedækket, ikke altfor dyb Hav- bund, da den ujevne, klippe fulde Bund af Oceanet paa vor Planet, betragtet fra en betydelig Høide, tydelig vilde sees, (formedelst Overvægten af det fra Dybden opstigende Lys over Intensiteten af det fra Havets Overflade tilbage- straalende). (An nua ire du Bureau des Longit. pour 1836 p. 339—343.) I denne min Vens snart udkommende Værker, hans Astronomie og Photometrie, vil Vandets sandsynlige Mangel paa vor Satellit blive udledet af andre opliste Grunde, som ikke her skulle udvikles. Af lavere Sletter findes de større Flader i den nordlige og ostlige Deel. Dell største Udstrækning (90000 geogr. Qvadratmile) blandt disse, indtager det ikke skarpt begræudsede Oceanus Procellarum. Med Mare Imbrium (16000 Qvadratmile), Mare Nubium og paa en Maade i Forbindelse med Mare Humorum, omgivende de øgruppedannede Bjerglaudftaber (Niphæerue, Kepler, Kopernikus og Karpaterne): danner denne østlige mørkere Deel af Maanefliveu den ineeft afgjerende Modsætning til den lysstraalende sydvest- lige Egn, i hvilken Bjerge hobe sig paa Bjerge.39 I den nordvestlige Region vise sig to mere affluttede og isolerede Bækkeuer, Mare Crisium (3000 Qvadratmile) og Mare Tran- quillitatis (5800 Q. M.). Disse saakaldte Haves Farve er ikke graa hos dem alle. Mare Crisium er gr ti at med iblandet morkegrøttt, Mare Serenitatis og Mare Humorum ere ligeledes grøntte. I Nærheden af de hercyniske Bjerge viste sig derimod den isolerede Omkrandsnittg Lichtenberg i et blegrod- lig Farveffjær, og ligesaa Palus Somnii. Ringgader