Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

330 uden Centralbjerge have for det meste en mork staalgraa, i det Dlaalige spillende Farve. Aarsagerne til disse saa for- skjellige Farvetoner i ten klippeagtige Jordbund eller andre lo- sere Stoffer, der bedække det, ere særdeles gaadefulde. Lige- som en stor Voldslette, nordlig for Alpebjergeile, kaldet Plat o (hos Hevel hedder den Lacus niger major), og endnu mere Grimaldi i Wqvatorial - Egnen og Endymion paa den nordvestlige Rand, ere de tre mørkeste Steder i hele Maaneskiven; saaledes er Aristarch med sine paa Natsiden undertiden næsten stjerneklart lysende Punkter den klareste og meeft glindsende af samme. Alle disse Afverlinger af Skygge og Lys afficere en foderet Plade og gjengives i Da guer- re o i yp er under stærk Forstørrelse med en vidunderlig Trostab. Jeg er selv i Besiddelse af et saadant Maane- Lysbillede af to Tommers Gjennemsnit, i hvilket man tydeligen skjelner de saakaldte Have og Ningbjerge; det er forfcerdiget af en Udmærket Kunstner, Hr. Whipple i Boston. Er nu allerede i nogle af Havene (Crisium, Serenelatis og Uumorum) Kredsformen paafaldende; saa gjentager samme sig endnu mere, ja næsten aliuindeligt, i den bjergfulde Deel af Maaneskivett: i Særdeleshed i Dannelsen af de uhyre Bjergmasser, som (fra Polen til henimod Wquator, hvor Massen løber ud i en Spids) opfylde ten sydlige Halvkugle. Mange af de ringförmige Holder og Voldsletter (de største have efter Lohrmann over tusinde Qvadratmile) danne sammen- hæugende Rækker, og navnlig i Meridian-Netttingett, mellem ö° og 40° sydlig Brede.^o Den nordlige Polaregn indeholder sarnmettligniugsvlis fun i meget ringe Forhold disse sammentrængte Bjerg ringe. De danne derimod i den ttordlige Halvkugles vestlige Nand en sammenhængende Gruppe mellem 20 og 50 Grad nordlig Brede. Selve Nord-