Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

331 polen nærmer Mare Fri goris sig paa faa Grader; og det srembyder derved, ligesom det hele stade nordøstlige Streg, blot omsluttende enkelte isolerede ringförmige Bjerge (Plato Mai ran, A ri starch, Kopernikus og Kepler), en stor Contrast til den hele bjergrige Sydpol. Ved denile gliudse hoje Bjergspidser, i Ordets egentligste Forstand, under hele Lunationer i evigt Lys; det er fcuibe Lyso er, som fjendes allerede ved svag Forstørrelse.^ Som Undtagelser fra denne paa Maanen saa almittdelig herskende Typus af kreds- og ringförmig Dannelse, optræde virkelige Bjerg fjeder næsten i Midten af den nordlige Maanehalvkugle (Appenninerne, Kaukasus og Alperne) De lobe fra Syd til Nord i en jevn Bue, noget vestlig bojet, gjennem næsten 32 Bredegrader. Utallige Bjergrygge og tildeels overmaade spidse Toppe trænge sig her sammen. Faa Ningbjerge eller krateragtige Fordybninger (Corion Hadley, (aalippus) ere isprcengte, og det Hele ligner mere vore Bjet'gkjeders Dannelse paa Jorden. Maane- Alperne, der i Hvide ftaae tilbage for Kaukasus og Apennin erne, danne en forunderlig bred Tværdal, som gjennemstjærer Kjeden fra SO. til NV. Den er om- given af Spidser, som i Holde overgaae Pico paa Tene- riffa. Den relative Hvide af Fremhævningerne i Forhold til Maanens og Jordens Diametre giver det mærkværdige Resul- ta!: at, da de højeste Toppe paa den 4 Gange mindre Satel- lit kun ere GOO Toiler lavere end Jordens, udgjore Maane- bjergene.^-, men Jordbjergene kun af den planetariste Diameter.Iblandt de 1095 allerede manite Holdepunkter Paa Maanen sinder jeg 39 hojere end Montblanc (2462 Toiser) og 6 over 18000 Pariser Fod hoje. Maalningerne