Kjøbenhavns Nyere Kloakanlæg
Udgivet ved Kjøbenhavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning
Forfatter: O.K. Nobel
År: 1903
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 73
UDK: 628.2 L
DOI: 10.48563/dtu-0000264
Med Oversigtskaart og 23 Planer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
BESKRIVELSE AF ANLÆGETS DETAILLER
lig kraftig Skyllestrøm, hvis der skulde ske nogen Afsætning i Rørene, ere Skylle-
indretningerne her supplerede med Ledninger fra Havnen, som det nærmere skal
omtales i det Følgende.
Til Slutning skal anføres, at de afskærende Ledninger (incl. Dykkerne) have
en samlet Længde af ca. 40800 løb. Fod (12800 ni.). Heraf ere de 30600 løb. Fod
(9600 m.) Betonledninger, 8900 løb. Fod (2800 m.) glasserede Lerrørsledninger og
1300 løb. Fod (400 m.) Dykkere.
Forbindelsen mellem Kloakerne og de afskærende Ledninger.
Som nærmere udviklet i det foregaaende Afsnit, er det kun i Tørvejr, at alt
Vandet fra Kloakerne gaar i de afskærende Ledninger. Under Regn maa derimod
Størstedelen af Vandmængden passere over Overfald og gennem Hjælpeledninger til
Havnen. Da Overfaldskanten i Reglen kun ligger lidt over daglig Vandstand i Havnen,
maa der træffes Foranstaltninger til at Højvande ikke kan gaa tilbage over Over-
faldene og ind i de afskærende Ledninger, og endelig skal de større Kloaker auto-
matisk afspærres fra Forbindelse med de afskærende Ledninger, naar Vandstanden
i disse har naaet den beregnede Højde. Alt dette foregaar i de »Bygværker«, der
danne Forbindelsen mellem Kloakerne og de afskærende Ledninger. Paa hos-
staaende Fig. 6 er et saadanl Normalbygværk vist i Plansnit. Den existerende
Kloak A—A er afbrudt paa et Stykke og erstattet med et Overfaldskammer O,
hvori der findes en lav Dæmning B—B (Overfaldskanten), hvis Højde svarer til
Dybden af Vandstrømmen i Kloaken, naar den fører den største Vandmængde,
der er beregnet at skulle optages i den afskærende Ledning (altsaa i Reglen sva-
rende til dagligt Spildevandsmaximum + en lige saa stor Regnmængde). Over-
faldskanten spærrer for Kloakens Bundløb, der drejes til Siden, saa at den daglige
Spildevandsstrøm gennem en Tud (Mundstykke) C løber ind i et Regulatorkammer,
hvorfra det gennem Ledningen D—D løber ned i den dybere liggende afskærende
Ledning E—E. I Regulatorkammeret findes Regulatoren, der skal aflukke for
Tilløbet, naar Vandstanden i den afskærende Ledning har naaet den beregnede
Højde. Regulatoren er vist i større Maalestok i Plan og Snit paa omstaaende
Fig. 7. Den bestaar af en Svømmer F, hvis Bund og Sider for Tæthedens Skyld
ere trykkede op af en Smedejærnsplade, og forsynet med et fastnittet, tætsluttende
Laag. Svømmeren er anbragt i et Bassin i Kammerets ene Ende, der ved en Led-
ning G (Fig. 6) staar i Forbindelse med den afskærende Ledning. Svømmeren virker paa
den ene Ende af en dobbelttoarmet Vægtstang V—V, paa hvis anden Ende der fin-
des en Plade, som, naar Vandet stiger, og Svømmeren hæver sig, lukker for Tuden
C’s skraat afskaarne Mundstykke. Lukkepladen, der er af Metal, kan ved Hjælp
af Skruer indstilles, saa at den passer nøjagtigt til Mundstykket, der ligeledes er
af Metal. Regulatoren er konstrueret efter et lignende Princip, som de ved Bostons
Kloaker anvendte Regulatorer.
I Tørvejr gaar Spildevandsstrømmen altsaa gennem Regulatorkammeret
til den afskærende Ledning, men saa snart det regner tilstrækkeligt, vil Vandet
stige i den afskærende Ledning og Kloaken og begynde at gaa over Over-
faldskanten. Naar den beregnede Vanddybde i den afskærende Ledning er
naaet, vil Regulatoren lukke helt af for Tuden, og alt Vandet vil da gaa over Over-