ForsideBøgerCarl Jacobsens Liv Og Gerning

Carl Jacobsens Liv Og Gerning

Forfatter: Johannes Steenstrup

År: 1922

Forlag: Udgivet af Ny Carlsberg Fondet

Sted: København

Sider: 278

UDK: Folio 92 Jac

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 300 Forrige Næste
I a v—H I blotte Ro i hendes Holdning kunde lade ham se det skønne i en mere maadeholden Optræden. Paa Julius Paulsens karakterfulde Bil- lede af Carl og Ottilie J. lægger hun sin skønne, roligt hvilende Haand paa sin Mands Arm. Om den store Betydning, Fru Ottilie havde for sin Mand, derom har vi ofte hørt hans taknemlige Udtalelser9. Men det bør ikke glem- mes, hvor stærkt han fra sin Side havde virket paa sin Hustrus Ud- vikling. En af Ottilies kæreste Veninder, der kendte hende fra Pige- aarene, skrev til Carl J. ved hendes Død: »Ét véd jeg, som jeg kan sige ud af mit inderlige Kendskab til hende og hvad der rørte sig i hende. De har lært hende saa meget, højnet hendes Syn og udviklet hendes bedste Egenskaber til alt det herlige, de blev«. Paa det Spørgsmaal til Ottilie J. om, hvormed man kunde glæde hende til hendes Fødselsdag, var hendes sædvanlige Svar, at hun helst vilde have Penge; med dem kunde hun hjælpe de fattige. Blandt de trængende gik hendes Tanke, med egen Erfaring i Minde, især til Mødrene. Hun havde været virksom ved at grunde en Vuggestue i Valby, senere tog hun sig varmt af det Fødehjem paa Frederiksberg, som Prof. Howitz grundede; et Legat, knyttet til det, bærer hendes Navn, i Stiftelsen staar hendes Buste10. Om de store velgørende Le- gater, som hun stiftede sammen med sin Mand, er allerede talt. Det i 1906 udgivne Værk om Ny Carlsberg Glyptoteks Tilblivelse har Carl J. viet Mindet om sin Hustru; en Gengivelse af den skønne Plaquette, som Jacobsen lod J. C. Chaplain udføre, findes foran dets Titelblad. Plaquetten har Indskrift Uxori optimæ, og denne Tilegnelse til den bedste Hustru findes ogsaa paa det Mindesmærke (tegnet af Kampmann), som Jacobsen rejste i Gaarden foran sin Villa. Paa Søjlen i den halvrunde Murs Midte ses Billedet af Pelikanen, der hugger i sit eget Bryst, opad Søjlen staar P. Dubois’ Figur Moderkærlighed. Fru Ottilies talrige Venner i Danmark og Udlandet følte ogsaa Trang til at vise deres Taknemlighed overfor den saa tidlig bortkaldte hjerte- vindende Kvinde ved at sætte hende et Minde i Jesus-Kirken; et Epi- tafium, tegnet af Kampmann og udført af Brandstrup, kunde afsløres i December 1905.