Carl Jacobsens Liv Og Gerning

I OS CM I Tydning, han sendte af egen Drift Professor V. Dahlerup til Brug for hans danske Ordbog en Del Optegnelser om Udtryk fra Bryggerivirk- somheden. Det andet Grundtræk i hans Personlighed, som ogsaa læstes i hans Ansigtstræk, var Alvoren i hans Gudsfrygt. Han havde en stærk Trang til at bekende den, hvad Indskrifterne rundt om paa hans Byg- ninger vidner om. Om han end ogsaa i de yngre Aar har havt An- fægtelser eller Tvivl overfor Enkeltheder i den lutherske Tro eller om hvad han hørte fra Prædikestolen, blev han i den senere Del af sit Liv mere uforbeholden i at udtale saadanne Tvivl, hans Selvfølelse eller Tiltro til at kunne løse mange Spørgsmaal, der laa udenfor hans Evner, var jo steget. Han kunde da, med sin Hang til at forme Sen- tenser, danne en Udtalelse som denne, hvormed jo iøvrigt saa lidt er sagt: »Der er én Gud, og Jesus er hans Profet«. Det maa være til- fældige Yttringer af denne Natur, der' bragte et teosofisk Selskab til at henvende sig til ham om Støtte; han erklærer i det afslaaende Svar: »De har Ret i, at det ikke er en Tilfældighed, at jeg har valgt Hh som mit Mærke. Det betyder, at Arbejdet skal være helligt, og jeg har ment, at det skulde minde om, at der overhovedet er Noget, som er helligt. Hagekorset er, som De véd, et helligt Mærke og har været benyttet af Kristne og anderledes troende. Saa langt ere vi muligvis enige. Naar De derimod siger, at Deres Propaganda gaar ud paa, at ingen Religion skal have noget Fortrin, saa fatter jeg ikke, at De hen- vender Dem til den Mand, som har bygget Jesus-Kirken!«. »Skønt jeg ikke kan tro, at den kristelige Dogmatik, saaledes som jeg har modtaget den i Undervisningen og saaledes som den almindelig læres, er det sidste Ord til Forstaaelse af Gud, og jeg endog mener, at den i høj Grad trænger til en ny Luther, saa er det dog min Over- bevisning, at den Lære om Gud, som Jesus har givet Menneskene, maa være Grundlaget for enhver Bestræbelse for at søge Sandheden og dermed Grundlaget for al Gudsdyrken«. »De vil saaledes se, mine Herrer, at jeg, med al Respekt for Deres oprigtige Søgen efter Sandhed, kun kan forblive en Modstander«. (Au- gust 1895). 32