Carl Jacobsens Liv Og Gerning

— 252 — styrreligt Venskab. Det skønne var imidlertid, at disse Udbrud aldrig virkede undergravende, og at han selv som oftest var den, der rakte Haanden til Venskabets Fornyelse. Saaledes kom det engang under Bygningen af Glyptoteket til et alvorligt Sammenstød med Arkitekt Kampmann. Da Jacobsen i Mai 1905 vendte hjem fra en Rejse i Grækenland, saa han paa Kampmanns Kontor, at denne havde fjernet hans og hans Hustrus Navne og tillige de Hagekors, som efter hans Paalæg skulde findes paa begge Sider af Bygningen. Jacobsen be- tragtede sig som sveget under sin Fraværelse. »Hagekorset er, som De véd, mit borgerlige »Vaabenmærke«. Jeg vilde aldrig have tilladt det«. Med sin Kniv gennemskår han hans Tegning. Kampmann blev naturligvis harmfuld herover, han tilskrev Jacobsen, at han nu ikke kunde følge den Indbydelse til et Selskab hos ham, som han tidligere havde taget imod. Næste Dag skrev Jacobsen til Kampmann: Hvis De har været »opbragt« imod mig, fordi jeg har skamferet en Tegning, saa har De nu rigeligt gengældt mig det, og hvis jeg var ligesaa føl- som som De, vilde jeg være mindst ligesaa opbragt paa Dem, som De har været mod mig, og jeg vilde have tiltalt Dem ligesaa haardt, som De tiltalte mig. Det gør jeg nu ikke. Dels ere vi nu kvit, og De har intet længer at lade mig høre, og dels, og det er Hovedsagen, idet jeg med Varme griber den Haand, De rækker mig, mener jeg, at vi skal slaa en Streg over Alt, hvad der kan have været os imellem. Ja, Kampmann, vort Venskab er virkelig for godt og det er mig for helligt til at jeg for nogen Pris vil miste det, og jeg vil gøre mig al den Umage, som jeg kan, for at undgaa, at vordende Meningsforskel- ligheder skal gøre Skaar deri. Men det maa staa os klart: at ved et saa stort og flersidigt Samarbejde som dette mellem os, vil der altid op- staa Meningsforskelligheder. Heldigvis — thi derved skærpes Tanken... Jeg savner ved denne Lejlighed, som forøvrigt ved enhver anden, min Hustru, som forstod at sige Tingene paa et smukkere Tonefald end jeg- er i Stand til. Naar De nu læser dette Brev, saa tænk Dem, at det er min Hustru, som med sin Stemme og sit Tonefald læser det for Dem. Med hjertelig Hilsen er jeg Deres altid hengivne C. J. (Mai 1905). Carl Jacobsen maatte ofte færdes overfor Konger og Fyrster — »Den kongelige Families Besøg paa Ny Carlsberg« (1892), blandt dens