Carl Jacobsens Liv Og Gerning

I co CM I Carl Jacobsen (i Strasbourg 1867). cobsens Søn den samme Velvillie, som han havde vist Faderen, lige- som Carl i Sedlmayrs Sønner fandt gode Venner og medstuderende. Carl skrev til sin Fader: Det er af Godhed for Dig, han lader mig gaa i sit Bryggeri; Sedlmayr tager ikke mere mod Praktikanter, og dette er en absolut Undtagelse. Naar Hatt ogsaa har Indgang, er det fordi hans Fader og Sedlmayr er Ungdomskammerater. Det var smukt, om Du skrev et Brev til Sedlmayr og takkede ham for den Gunst, han har vist Dig, og tillige hentydede til den ny- delige Maade, hvorpaa Sønnen har taget sig af mig. — Det var intet Under, at Carl J. senere ofte hædrede Mindet om G. Sedlmayr og anbragte hans Buste paa sit Bryggeri. Det næste Omraade, som maatte lægges ind under hans Studier, var Wienerøllet. I Fabrikationen deraf havde Anton Dreher været den ubestridte Før- stemand2. Han var død for faa Aar siden (1863), men Driften af hans be- rømte Bryggerier lededes i hans Aand. Jacobsen kunde i nogle Maaneder ar- bejde i Familien Drehers Bryggerier i Dobling og i Klein Schwechat (begge ved Wien), ligeledes besøgte han dens Bryggeri Steinbruch ved Pesth, men han vendte derpaa tilbage til Stu- dierne i Munchen, hvor han havde paa forskellige Tidspunkter de unge Venner Engene og Auguste Ehrhard, Louis Hatt og Sedlmayr til Arbejdsfæller, de foretog ogsaa sammen en Rejse til bøhmiske og sach- siske Bryggerier. Samtidig havde Carl J. i det Fjerne en Læremester, der var kyndig som faa og dernæst den ypperste til at anspore sin Elevs Virkelyst og Iagttagelsesevne. Hver Ugedag modtog Carl Brev fra Faderen, med Spørgsmaal eller saa at sige Forhør om, hvad han har set og erfaret