Carl Jacobsens Liv Og Gerning

I I CM I paa det fremmede Sted. Han opfordrer ham til at mærke sig alt, selv det mindste: »Du bør ikke forsømme at lægge Mærke til og notere selv det, der tilsyneladende er Bagateller, thi i den praktiske Gennem- føring af en saadan Haandtering, ere »de smaa Ting« som oftest det, hvorpaa man strander, og netop de smaa Ting glemmer man snarest«. Samtidig med at Jacobsen meddeler sine egne Erfaringer hjemmefra eller ved Besøg i Udlandet spørger han ud om enhver Enkelthed eller peger paa, hvad Sønnen bør rette Øjet mod. Snart gælder det Gæ- ringskar, Fade, Tønder, det dertil anvendte Materiale af Skifer, Glas eller ulige Træsorter, snart Kældernes Art og Fadenes Stuvning i dem, allermest dog Maltning og Gæring, men kun sjælden ønsker han Op- lysning om Salgsforhold. Carl sender ham fra sin Side grundig og omhyggelig Bedegørelse, ledsaget af Tal og Tegninger, og for mange af de modtagne Oplysninger er Faderen ham taknemmelig. Allerede fra Carls første Studentertid havde hans Fader næret en vis Frygt for at den Sans for skøn Kunst og anden Aandsnydelse, som han i rigt Maal havde søgt at indgyde Sønnen, havde faaet Overvægt hos ham paa det daglige nøgterne Arbejdes Bekostning. Da Carl J. rejste bort fra Landet, udbrød han til en Ven: »Min Fader mener, at jeg paa den Maade skal lære at afvinde »den ædle Kogekunst« æstetisk Interesse, hvad jeg indrømmer, jeg ogsaa i allerhøjeste Grad trænger til at lære«. Denne karakteristiske Ytring, der er bevaret i en sikker Tradition, viser, at efter Kaptein Jacobsens Opfattelse Carl ikke havde vidst at sætte Studiet af Bryggergerningen som sit Hovedmaal, men især var opfyldt af Læren om det Skønne og af dets Fremtræden i Kunst og Digtning. Men Udtalelsen viser tillige, at Carl indsaa, at hans Fader havde dømt rigtigt; derfor vil man ogsaa faa Øje for, hvor fuldstændigt Carl i Vandretiden er slaaet om og har faaet sit egentlige Kald i Sigte. I Begyndelsen af Carls Udenlandsrejse havde hans Fader advaret ham mod, at han for stærkt beskæftigede sig med Arkitektur, men i Brevvekslingen under hele den følgende Tid ses aldrig nogen Bebrej- delse rettet imod ham i dette Punkt. Carl har nydt alt, hvad Bejsen gav Mulighed for at se og høre, ypperlig Skuespilkunst, smuk Musik,