Carl Jacobsens Liv Og Gerning

I I Ser man tilbage paa denne Tid, kan man iøvrigt ikke forstaa, at Hjemmet ikke paa anden Maade end gennem Breve holdt Carl i For- bindelse med Tildragelser og Forhold indenfor vort Land, saaledes ved at Aviser eller Tidsskrifter blev ham sendte. De mange Aars Fjernhed fra, hvad der paa den lid gennemlevedes herhjemme i po- litisk og national Henseende, kom til at give Carls Aandsretning et udenlandsk Præg og til at gøre ham uforstaaende overfor de Bevægelser, der efter hans Hjemkomst bragte Samfundet ind i haarde Brydninger. I disse Bejsens første Aar havde Carl J. mange indre Kampe at gennemgaa, og i hans Breve mærkes stundom Bitterhed, men der er ogsaa foregaaet en Udvikling i hans aandelige Naturel gennem det stiftede Bekendtskab med unge Fagfæller; en større Bøjelighed i Ge- myttet synes naaet. Derfor udtaler Kaptein Jacobsen, at det fornøjer ham, at Carl har laaet Lejlighed til at vise Gloxin en Høflighed, »thi ham har Du fremfor Andre meget at takke for det gode Baad, han gav Dig, hvorved Du blev indført i de Forhold, der har skænket Dig saamegen Gavn og Glæde«, og nogle Maaneder senere tilføjer han: »Gloxin har gjort Dig — og derved mig — en saa stor Tjeneste ved at formaa Dig til at bøje le caractére en lille Smule, at jeg stedse vil være ham taknemmelig derfor«. Man vil kunne iagttage det samme af et lille oplivende Mellem- spil, som blev Carl til Del, inden han forlagde sit Ophold til England — en Mindelse om det Hjem, han i to Aar havde været adskilt fra. Boghandler Theodor Lind1 og hans Hustru, Forældrenes gode Venner, kom i Sommeren 1868 paa et Besøg til Paris, og efter Tilskyndelse af Faderen rejste Carl derhen for at tilbringe en Tid sammen med dem. Medens Lind var optaget af Forretninger, kunde Carl, med den kønne, livlige Frue under Armen, færdes rundtom i den herlige By, med hvis Kunstskatte han var saa vel kendt. Fru Betty Lind skriver hjem til I*ru Laura J.: »De kan ikke tænke Dem, hvor Carl er mageløs imod os, en Broder kunde ikke være omhyggeligere, kærligere og mere opofrende end han er mod os. Som De véd kom han i Torsdaes Morges allerede, det var jo flere Dage førend vi havde ventet ham, men han kom som himmelsendt, thi det var paa ingen Maade let for