Carl Jacobsens Liv Og Gerning
Forfatter: Johannes Steenstrup
År: 1922
Forlag: Udgivet af Ny Carlsberg Fondet
Sted: København
Sider: 278
UDK: Folio 92 Jac
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 56 —
saaledes at den i Kassen udviklede Varme altid holdes indenfor be-
stemte Grænser og Byggen befries fra den ved Spiringen udviklede
Kulsyre. Ogsaa her maa dog Malten kastes for at hindre Rødderne i
at filtre sammen. Naar den behandlede Byg efter hvert Døgn er vandret
fra Kasse til Kasse, overgaar den paa den 9. Dag til det Sted, hvor
den tørres (Køllen).
Naar begge disse Malteriers Vægge frembød et emailleret Ud-
seende, var Grunden den, at Jacobsen her for første Gang havde an-
vendt en Silikatfarve, der hindrede, at Skimmelsvampe og lignende
Organismer skulde benytte sig af Malteriets Fugtighed og Varme til
at trives og saaledes udsende Sporer, der var farefulde for den spi-
rende Byg.
Noget nyt herhjemme var endvidere den Maade, hvorpaa Malten
lufttørredes. I Stedet for at sædvanlig Malten maatte til dette Øjemed
spredes ud i meget tynde Lag, hvad der optog stor Plads og krævede
megen Haandkraft, kunde Tørringen her foregaa i en mindre Spire-
kasse, hvorigennem atmosfærisk Luft blev suget, saa at Grønmalten
nedsvaledes til Luftens Temperatur.
Hvis man derefter tog selve Brygningen i Øjesyn, vilde man se
et Indmæskningskar saa stort som det endnu ikke fandtes i Europa,
naar man da bortser fra England. Der kunde i dette Mæskekar fire
Gange daglig indmæskes 3400 kg. Malt i den dertil passende Mængde
Vand.
Ved Urtens Kogning havde paa GI. Carlsberg J. C. Jacobsen været
Foregangsmand for en ny Metode, idet han i Stedet for at udsætte
Kedlen for aaben Ild anvendte lukkede Kedler, for hvilke Damp i en
Trøje uden om Kedlen blev Varmegiver. Om Rigtigheden af denne
Fremgangsmaade havde Carl J. under hele sin Rejse i Udlandet næret
mange Tvivl. Ovre fra England bad han indtrængende sin Fader om
ikke at indrette det for ham bestemte Bryggeri til Kogning ved Damp.
Det gør ham ondt at skulle yttre sig mod en Metode, som han godt
følte var Faderens Øjesten, men han redegør i en længere Udvikling
for sine store Betænkeligheder. Alle de mange, med hvem han havde
talt, havde fraraadet ham Metoden, og Carlsberg var det eneste Bryg-